Наши партнеры

Menu



AaB har tocifret millionunderskud

Dansk fodbold

AaB forlader første halvår i 2009 med et underskud på hele 20,4 millioner kroner før skat. Klubben forventer et underskud på mellem 20 og 25 millioner kroner hele året.

AaB har i dag offentliggjort klubbens regnskab fra første halvår 2009. Det viser et underskud på 20,4 millioner kroner før skat, hvilket nogenlunde holder stik med nordjydernes forventninger.

”Vi befinder os i øjeblikket i et yderst vanskeligt marked, og vi må desværre nedjustere vore forventninger til hele årets resultat til niveauet minus 20-25 mio. kr. før skat. Vi ser forbedringer på basisdriften, selvom effekten af den meget omfattende rationaliseringsplan, som vi gennemførte i foråret 2009, først slår fuldt igennem i regnskabsåret 2010,” forklarer direktør Poul Sørensen i en pressemeddelelse.

Thomas Enevoldsen-salget er også medregnet i resultatet for tredje kvartal. Med salget har klubben sikret sig de forventede transferindtægter for hele året.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu