Наши партнеры

Menu



AaB forlænger med back

Dansk fodbold

De danske mestre AaB har folænget kontrakten med landsholdsaktuelle Kasper Bøgelund, så forsvarsspilleren forbliver i Aalborg ind til 2013.

I sommer hentede AaB Kasper Bøgelund på en etårig kontrakt. Siden da har både klubben og backen udtrykt glæde ved samarbejdet og har ønsket at forlænge det. Det er nu lykkes parterne at blive enige om en kontrakt, der udløber i 2013, hvilket er til stor glæde for AaB-sportsdirektøren Lynge Jacobsen.

“Både på og uden for banen har Kasper fra første dag gjort et fantastisk indtryk, og naturligvis er vi glade for en kontraktforlængelse med Danmarks bedste på pladsen i højre forsvarsside,” siger Lynge Jacobsen i en pressemeddelelse.

Men også hovedpersonen selv, som netop er udtaget til det danske landshold, deler entusiasmen for det forlængede arbejde med den nordjyske klub.

“Vi råder over en fantastisk trup, og både resten af denne sæson og de kommende sæsoner tegner spændende. Nu var jeg ikke med til at sikre mesterskabet i sidste sæson, men jeg har en tro på, at jeg nok skal komme i nærheden af en medalje for AaB – det er i hvert fald en personlig målsætning,” siger Kasper Bøgelund til klubbens hjemmeside.

Kasper Bøgelund har tidligere tilbragt tiden hos PSV Eindhoven i Holland og hos Borussia Mönchengladbach i Tyskland. Desuden har han spillet 17 kampe for det danske A-landshold.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu