Наши партнеры

Menu



AaB forlænger med 19-årigt talent

Dansk fodbold

AaB kunne i dag offentliggøre, at man har forlænget aftalen med den 19-årige Emil Haucke, således, at den løber yderligere to år frem.

AaB’s unge spiller, Emil Haucke, har i foråret spillet for ålborgensernes mandskab i 2. division, og sportsdirektør Lynge Jakobsen udtrykker tilfredshed med aftalen.

”Emil Haucke, der har en fortid i Skagen, er endnu et talent, der er kommet op fra vores egen ungdomsafdeling,” siger AaB’s sportsdirektør til klubbens hjemmeside.

”Dette er naturligvis glædeligt, og Emil har et potentiale, der på længere sigt kan gøre ham til SAS Liga-spiller,” konstaterer Lynge Jakobsen, der i holdets nuværende trup på 25 mand har hele 14 spillere, der tidligere har spillet ungdomsfodbold i AaB.

Med forlængelsen løber Hauckes kontrakt med AaB nu frem til den 30. juni 2010.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu