Наши партнеры

Menu



AaB fik revancheret sig

Dansk fodbold

AaB fik lidt oprejsning efter den pinlige exit fra pokalen til Hobro, da man arbejdede sig hårdt frem mod et 1-1-remis mod OB, som dog hoppede tilbage op til SAS Ligaens førsteplads.

Formsvage AaB har i en længerevarende periode leveret ustabile og svingende resultater. Man røg blandt andet ud af pokalen efter et pinligt nederlag til Hobro fra andendivisionen. Dog fik nordjyderne lidt mod tilbage, da man kunne hive en uafgjort hjem mod fremadstormende OB.

Den store arbejdsindsats rakte som nævnt til en uafgjort, men spillernes præstation kunne sagtens have givet mere udbytte til Pehrssons tropper.

OB havde domineret stort i en første halvleg, hvor AaB-spillerne virkede tilfredse med at stå tæt og skabe kontramuligheder. Flere gange måtte en suverænt spillende Karim Zaza dog diske op med glimrende redninger, blandt andet fra Hans Henrik Andreasens forsøg fra klos hold, og de to hold kunne således gå til pause uden scoringer.

Anden halvleg bød på mere. Peter Utaka sprintede graciøst fra det forpustede Aalborg-forsvar, og sparkede bolden hårdt over Karim Zaza til 1-0 til fynboerne.

Nu skulle odenseanerne blot holde aalborgenserne skik, hvilket som regel lykkedes. Dog ville Andreas Johansson det anderledes. AaB bed fra sig, og Johansson modtog bolden ude til venstre i feltet, hvor han elegant rundede sin markør, og sparkede bolden mellem velspillende Carrolls ben.

Det skulle vise sig at være kampens sidste mål, da begge mandskabers balloner havde en lækage, og gassen sivede ud af dem. Dermed kunne AaB rejse hjem med et fortjent point, mens OB er tilbage på førstepladsen i SAS Ligaen, nu på 29 point. AaB er fortsat på syvendepladsen med 20 point.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu