Наши партнеры

Menu



AaB dropper landsholdsspiller

Dansk fodbold

AaB har droppet at få den canadiske landsholdsspiller Patrice Bernier. Bernier var ellers udset til at afløse Rasmus Würtz, der højst sandsynligt smutter til udlandet efter den indeværende sæson.

AaBs sportsdirektør, Lynge Jacobsen, havde tænkt sig at hente Tromsøs canadiske landsholdsspiller, Patrice Bernier, som afløser for Rasmus Würtz, der forventes at forlade jyderne til sommer. Lynge Jacobsen mener dog ikke, at AaB har plads til flere ikke EU-spillere.

“Han er en meget dygtig spiller, som vi har haft en dialog med, men problemet med ham er, at han er ikke EU spiller, og da vi i forvejen har tre i Danny Califf, Nomvethe og Mota, ville der være én af dem, der skulle side ude, og det kan hverken spillere eller vi være tjent med. Det var derfor vi opgav jagten og ikke på grund af økonomien i aftalen,” sagde Lynge Jacobsen til TV2 Sporten.

Patrice Bernier forlader højst sandsynligt den norske Tippeliga uanset hvad, da han betragtes som Tippeligaens varmeste navn , og han er desuden fri på transfermarkedet til sommer, da han for nyligt har afvist et tilbud om kontraktforlængelse fra Tromsø.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu