AaB kom i første omgang ikke videre i UEFA Cuppen, men eftersom der var tilskueruroligheder i Anderlecht satte de deres lid til, at klubben blev smidt ud, og de dermed overtog pladsen til videre avancement, men dette lykkedes ikke.
AaB var i første omgang færdige i UEFA Cuppen efter deres nederlag til Getafe, men tilskueruroligheder i belgiske Anderlecht gav jyderne et spinkelt håb, da det belgiske mesterhold kunne risikere at blive smidt ud.
I dag stod det dog klart, at AaB var definitivt ude af UEFA Cuppen, da Anderlecht kunne nøjes med at modtage en bøde. Denne beslutning kommer dog ikke bag på AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen.
”Vi har fået oplyst fra UEFA, at Anderlecht får en bøde – uden at kende størrelsen på den. Det var også det udfald, som vi havde forventet, og vi stoler på, at UEFA her har truffet den rigtige afgørelse,” forklarede Lynge Jakobsen til Nordjyske Medier.
Skriv et svar