
De etablerede stjerne, forsvareren Simon Kjær og angriberen Nicklas Bendtner, er parate til at hjælpe det danske U21-mandskab i bestræbelserne på at vinde guld ved EM-slutrunden i 2011, som afholdes i Danmark.
I sommeren 2011 er Danmark vært for U21-EM, og derfor får landet besøg af nogle af de største fodboldtalenter netop nu. Som værtsnation er Danmark kvalificeret direkte, og meget tyder på, at holdet bliver stjernespækket.
De velkendte stjerner fra A-landsholdet, forsvareren Simon Kjær samt angriberen, Nicklas Bendtner, som spiller i henholdsvis Palermo og Arsenal til hverdag, står nemlig klar til at hjælpe det unge hold.
”Vi har haft en fornuftig snak med både Simon og Nicklas. Og det er meget positivt, at de er indstillede på at spille EM for Danmark. Men det er også noget, vi har brug for, hvis vi skal hævde os over for konkurrenterne,” forklarer U21-landstræner Keld Bordinggaard til Ekstra Bladet.
vi kommer sku da til at have et rimligt giftigt hold 😛