Наши партнеры

Menu



41-årige Sheringham fortsætter i Colchester

Engelsk fodbold

Den tidligere engelske landsholdsspiller Teddy Sheringham, har ikke tænkt sig at gå på fodboldpension i en alder af 41 år. Han spiller derimod for Colchesteri i den kommende sæson.

Teddy Sheringham, som tidligere har spillet på det engelske landshold, fortsætter sin glorværdige fodboldkarriere i Colchester, som ligger i den næstbedste engelske række.

Sheringham har ikke tænkt sig at lægge støvlerne på hylden foreløbigt. Den 41-årige angribers nye klub, Colchester, sluttede som nummer ti i den engelske 1. division sidste år. Den aldrende angriber skifter fra West Ham.

“Jeg føler stadig at jeg har noget at tilbyde. Jeg vil stadig spille og har brændende ambitioner,” sagde Sheringham til BBC Radio Essex.

“For et par uger siden mødtes jeg med manager Geraint Williams, og jeg var meget imponeret over hans planer for klubben og hvad han vidste om mig som spiller,” fortalte Sheringham.

Sheringham, som spillede sammen med Peter Schmeichel i Manchester United tilbage i sæsonen 1998-1999, da de vandt Champions League, har i hele sin karriere scoret 273 mål i 715 ligakampe.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu