
SønderjyskE har besluttet sig for at skille sig af med syv af klubbens spillere. Dermed bliver der fortaget en forholdsvis stor udrensning i truppen.
SønderjyskE har valgt at udrense truppen på baggrund af, at sønderjyderne højst sandsynligt ikke rykker op til SAS Ligaen.
Der er i alt tale om, at syv spillere skal finde en ny arbejdsgiver. Nogle af spillerne har dog selv valgt at forlade klubben.
Reservemålmand Kenneth Merrild forlader klubben for at prøve nye kræfter andetsteds, mens Kenneth From har besluttet sig for, at sige endegyldigt farvel ved at stoppe karrieren.
Elmedin Kasumovic og Anders Thomsen har begge fået besked på at finde en ny arbejdsgiver, mens Henrik Jørgensen, Simon Elbæk og Morten Kruuse har fået at vide, at de ikke indgå i klubbens planer for fremtiden, deres kontrakter udløber næste sæson.
”Som det ser ud lige nu, betyder det, at de skal træne og spille med U-truppen og Danmarksserieholdet, mens vi vurderer mulighederne,” sagde sportschef Jacob Gregersen til klubbens hjemmeside.
Sønderjyderne har dog stadig en teoretisk mulighed for at rykke op til den bedste danske række, SAS Ligaen, dette kræver dog, at de vinder deres to sidste kampe samtidig med, at AGF taber deres tre resterende.
Skriv et svar