Den spanske landstræner, Luis Aragones, var en presset herre inden opgøret mod Danmark. Sejren på 1-3 fjernede dog dette pres, og Aragones er nu fuld af selvtillid.
Der hvilede et enormt pres på den spanske landstræner, Luis Aragones, inden lørdagens kamp mod Danmark. Presset blev ikke mindre af, at han nægtede at udtage Raul, der har vist god form i Real Madrid, selvom både David Villa og Fernando Torres blev skadet op til opgøret.
Sejren på 1-3 over Danmark fjernede dog det store pres fra Aragones’ skuldre, og Spanien er nu meget tæt på at være kvalificeret til EM i 2008. Dette har givet den spanske landstræner en god portion selvtillid, og han er nu blevet en helt anden træner.
”Han er meget mere afslappet nu. Han har lige pludselig fået en masse selvtillid og en masse håb for fremtiden. Alle vidste jo godt, hvad der stod på spil i Danmark, og der var en enorm glæde efter den ekstremt vigtige sejr mod en svær modstander,” siger Valencias Joaquin om de nye tilstande i den spanske landsholdslejr.
Skriv et svar