TotalBold.dk’s klummeskribent, Philip Blüdnikow, mener, at Thomas Gravesen, som stoppede sin fodboldkarriere tidligere på ugen, skal huskes for de mange flotte præstationer.

Thomas Gravesen har nu definitivt sat en stopper for en karriere, der på mange måder endte som en mystisk affære, hvor ingen rigtigt vidste, hvad der foregik. Nedturen efter drømmeskiftet til Real Madrid, det pludselige landsholdsstop og boykotten af pressen har skabt billedet af en mand, som havde svært ved at håndtere den til tider hysteriske verden, han var placeret i som professionel fodboldspiller.

Netop på grund af ovenstående hændelser har afskedssalutterne til ”Graver” også været præget af en vis forundring over denne store personligheds deroute, og på den bekostning vil Thomas Gravesen nok mest af alt blive husket som manden med et sælsomt karriereforløb. God i Vejle, glimrende i Hamburger Sports-verein, aldeles fremragende i Everton og en dundrende fiasko i Real Madrid og Celtic med dertilhørende virak omkring hans person. Synd og skam, for Gravesen var på sine bedste dage før Real Madrid-skiftet en spiller af en helt uimodståelig kaliber.

Hvis man rejser tilbage i tiden til lige før den skæbnesvangre rejse til Spaniens hovedstad, så vil man nemlig finde en Thomas Gravesen, der i den grad er i hopla. Han er omdrejningspunktet på et Everton-hold, som under David Moyes’ kyndige ledelse er ved at spille sig op mod toppen af Premier League, og Gravesen dirigerer, afleverer, skyder hjørnespark og frispark og fordeler spillet hos ”The Toffees”, alt imens han skaldede ”tvillingebror”, Lee Carsley, laver sin del af jobbet med jernhårdt oppasserarbejde på modstanderens bedste midtbanespillere.

Rollefordelingen er den samme på landsholdet, hvor Christian Poulsen udfører det beskidte arbejde, mens landstræner Morten Olsen sætter Gravesens evner som spilfordeler højt. Gravesen er en elegantier, der på trods af sin kraftige bygning har en snert af ballerina over sig, når han med formidabel præcision skærer en bold ned gennem modstanderens forsvar. En uhyre værdifuld brik for både klub- og landshold.

Derfor var det netop også så ærgerligt, den måde som Real Madrid på mest ignorante vis formåede at ødelægge spilfordeleren og elegantieren Gravesen. Kongeklubben havde i 2005 længe været på udkig efter en erstatning for Claude Makelélé på den defensive midtbane, som man pga. lønstridigheder havde tabt til Chelsea to år forinden, og her fandt man frem til Thomas Gravesen som manden, der skulle rydde op foran forsvaret.

De skulle i stedet have købt den, til det job, langt bedre Lee Carsley. Resultatet var, at stakkels Gravesen blev placeret på en uvant position som defensiv midtbaneterrier bag folk som Zidane og Figo, der absolut ikke havde tænkt sig, at hjælpe til defensivt. Gravesen tacklede for sit fodboldliv, mens modstanderne sværmede omkring ham, men formåede kun at rave advarsler til sig, og langsomt blev han sluset ud af klubben, stemplet som en fiasko – en ære der i denne situation nærmere burde tilfalde den madrilenske klubledelse. Herfra fulgte altså nedturen i Celtic og et ufrugtbart lejeophold i Everton.

Men når vi i fremtiden tænker på Thomas Gravesen, så lad os i stedet for disse ærgerlige stunder minde hans pragtmål mod Island, hans fantastiske frispilninger og hans fantastiske vildskab, engagement og glæde både på og udenfor banen. Det var her han begejstrede hele nationen, og det er det, som han bør huskes for.

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.