TotalBold.dk’s klummeskribent, Steffen Hansen, har i denne klumme redegjort for, hvorfor han ikke mener, at FC Midtjylland når deres målsætning, som hedder, at klubben skal vinde det danske mesterskab inden 2011.

FC Midtjylland har, med fredagens 3-2-sejr ude mod AC Horsens, sandsynligvis sikret sig fjerdepladsen i SAS Ligaen. Men kan man være tilfredse med dette resultat på Heden?

Eftersom det erklærede mål hedder et dansk mesterskab inden 2011, er det næppe et resultat, der tilfredsstiller sponsorer og direktør Jens Ørgaard, eller får konkurrenterne til at ryste i bukserne.

Der er i øjeblikket intet, der tyder på, at FC Midtjylland er i nærheden af FC København, Brøndby eller OB. Hverken økonomisk eller i deres spillermateriale. Så at overhale disse tre indenom, og stjæle et dansk mesterskab, lyder ret utænkeligt.

Men hvad er årsagen til de manglende resultater? Går spillertruppen i spænd med målet, nemlig mesterskab inden 2011?

Spillertruppen består af en række unge talenter, kombineret med mere rutine i form af Danny Califf, Frank Kristensen og Claus Madsen. Også unge, men alligevel rutinerede spillere kan nævnes i Jonas Borring, Mikkel Thygesen, Danny Olsen og Kolja Afriyie. Det er vel egentlig en udmærket spillertrup, men hvad er problemet så?

Efter salget af Ajilore Oluwafemi til Groningen i sommers, har den defensive midtbane haltet, og det har været svært at finde hans afløser. Han var en fremragende bolderobrer og boldflytter. Men hvem har overtaget den funktion? Adigun Salami har tit spillet pladsen, men slet ikke med samme overbevisning som ”Femi”. Fremme i angrebet har der til tider manglet skarphed, og selvom Frank Kristensen nu har rundet 14 scoringer i denne sæson, bliver der stadig brændt alt for mange chancer.

Måske mangler han god angrebsmakker? En spiller, som kan skabe en chance selv. For det lader ikke til at være Frank Kristensens største styrke. Han er en fremragende boks-spiller, men nogen Messi er han ikke. Det er flere gange lykkes Jens Ørgaard at sælge spillere til gode priser, hvor de har tjent en mindre formue. Men er de penge blevet reinvesteret rigtigt?

De gav angivelig omkring 20 millioner for Jonas Borring i OB og 10 millioner for Ken Fagerberg fra Örgryte. Det er i mine øjne ikke den rigtige måde at investere i en spillertrup. Jonas Borring var en god SAS Liga-spiller i OB, men heller ikke ret meget mere end det. 20 millioner kroner er ret mange penge, og de kunne godt være givet bedre ud.

Man må formode at han er købt for at skabe resultater her og nu, men det har han ikke kunne leve op til. Købet af Ken Fagerberg var et sats. Et sats på et svensk talent, man kunne videreudvikle og sælge til en endnu bedre pris. Han har indtil videre været en gedigen skuffelse. Spillere som de to kroatere Filip Marcic og Kristian Ipsa, er heller ikke nogen spillere, som har vist ret meget. Men disse spillere er unge, og har tiden foran sig. Men om de ligefrem er klar til at kæmpe med om et dansk mesterskab om få år, tror jeg ikke.

Thomas Thomasberg overtog cheftrænerposten efter Erik Rasmussen, som var meget populær blandt fans og spillere. Og det er uden tvivl en stor udfordring for ham. Udefra set, har han ikke ændret det hele store. FC Midtjylland vil stadig gerne spille hurtigt pasningsspil og meget direkte. Men Frank Kristensen har været ude med kritik, for han savner en plan b, når spillet ikke kører for midtjyderne. De går i stå og prøver det samme igen og igen.

Naturligvis uden resultat, for når modstanderne først får lukket Midtjyllands spil ned, er det absolut nemmere at få point mod dem. Er det et udtryk for frustration, når Frank Kristensen går ud og kritiserer måden, de spiller på? Er det et udtryk frustration, når fansene heller ikke rigtig tror på Thomas Thomasberg. Det er klart, at han ikke kan sætte sit præg på en uge, men nu har han altså snart været der en sæson. Hvad er det han vil? Hvor vil han hen spillemæssigt? Og ikke mindst, hvor længe har han opbakning fra ledelse, spillere og fans?

Men er det kun på banen, problemerne har hobet sig op for midtjyderne?

FIFA og CAS har mere eller mindre sat en stopper for importen af afrikanske spillere fra klubbens eget akademi i Nigeria. Et akademi, der har fostret talenter som Adigun Salami, Baba Collins, Ajilore Oluwafemi og Jude Nworuh. Det er en af FC Midtjyllands strategier selv at udvikle unge spillere til SAS Liga-niveau. De får chancen, og så er det op til dem selv at gribe den.

Strategien har hele tiden været en investering i fremtiden, nemlig at opfostre billige fodboldspillere, og derefter sælge dyrt til europæiske storklubber. Således har det allerede båret frugt med en spiller som Ajilore Oluwafemi, som i sommers blev solgt for et pænt beløb til hollandske Groningen.

Men importen afhænger altså af, at de afrikanske spillere rykker til Danmark i en ung alder, og det ville FIFA og CAS altså ikke være med til længere.

Det er FC Midtjylland selvsagt ikke tilfredse med. De mener ikke, at det kan betale sig at hente spillerne i Afrika efter de er fyldt 18 år, og det har de selvfølgelig ret i. Pludselig bliver de væsentlig dyrere, og de ekstraordinære talenter vil naturligvis hellere til større klubber end FC Midtjylland.

Så de må lægge strategien om. I stedet for unge afrikanske talenter, kunne de jo bare bruge nogle danske.

De har naturligvis masser af danske talenter i stalden, men efter den gamle strategi blev indført, har der været for meget fokus på afrikanerne. Så her er en kærkommen mulighed for de danske talenter til at blomstre. Vi ved jo, at de gør et godt stykke arbejde med talenterne på heden, så vi krydser fingre for, at par danske også kan slå igennem.

Tiden vil vise om Christian Sivebæk, Mads Albæk, Jesper Juelsgaard og Winston Reid, har modet og talentet til at blive mere end blot habile SAS Liga-spillere, men måske fremtidens A-landsholdsspillere. Og det er vel i virkeligheden også dem, som FC Midtjyllands anden strategi hænger på. For disse talenter har lige præcis to sæsoner til at hjemføre et dansk mesterskab, nemlig inden 2011. Et er sikkert. Der kommer ikke flere helt unge afrikanere og tager de danske talenters plads.

Hvordan ser det så ud i næste sæson?

Hvis der ikke bliver handlet i sommerpausen, skal de ikke forvente et meget bedre resultat næste sæson. Måske nærmere tværtimod. Både Randers, AaB og måske AGF, vil kunne spille med om den fjerdeplads, og så kan de pludselig ende længere nede i tabellen. Men med nogle få investeringer af lidt mere rutinerede spillere, ligner spillertruppen igen en medaljeaspirant. Der skal selvfølgelig penge til, og hvis rygterne taler sandt, er der ikke så mange at gøre med.

Disse rygter fortæller også, at fremtidige spillere ikke skal forvente en lige så høj løn som de nuværende. Hvorledes det står til med økonomien i det midtjyske, kan man selvfølgelig kun gisne om. De har også lavet store investeringer i både håndbold og motorsport. Men er der ikke råd til at investere i spillertruppen, skal de nok ikke forvente mesterskab inden 2011.

Om Thomas Thomasberg er den rigtige cheftræner skal jeg lade være usagt, men han skal uden tvivl arbejde med at få noget opbakning fra både spillere og fans. SAS Arena har indtil denne sæson også været et uindtageligt fort, og det skal de have rettet op på igen. Hjemmebanen skulle gerne være garant for tre point hver gang, som den tidligere har vist sig at være.

Så udfordringer er der nok af i det midtjyske, for spillere, trænere og ledere. Og jeg tror også, at de har de rigtige kompetencer til at løse dem, men et mesterskab inden 2011 får de ikke.

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.