TotalBold.dk’s skribent, Patrick Andersen, har set nærmere på Brøndby IF’s store defensiver problemer, der har skinnet tydeligt igennem i de hidtidige kampe i efterårssæsonen.
Igennem hele efteråret har Brøndbys defensiv sejlet rundt. Det stik modsatte skete i foråret, hvor det til gengæld haltede offensivt. Undertegnede finder det meget mærkværdigt, at Brøndbys spilkoncept i foråret og efteråret har været markant anderledes.
I foråret gik det for Brøndby ud på at få et defensivt fundament, efter Kent Nielsen overtog roret. Det lykkedes til fulde og i flere kampe “nøjes” Brøndby med at holde nullet og score ved en tilfældighed, som gjorde at de i sidste ende var med i mesterskabskampen, og i en periode lå nummer et.
Det lykkedes dog ikke for Brøndby IF, at få mesterskabet hjem, da de kollapsede totalt i Parken i “finalen” mod FC København, som de tabte med 4-0. I de efterfølgende kampe i ligaen var Brøndby mentalt indstillet på at de ikke fik guldet og det gik udover resultaterne, der betød, at Drengene fra Vestegnen endte på tredjepladsen.
Sommerpausen bød som sædvanlig på til- og afgange i klubben. Man solgte Kasper Lorentzen, Tobias Mikkelsen og sidst, men ikke mindst, Remco van der Schaaf, som ikke fik forlænget sit ophold i klubben, selvom han havde spillet glimrende i foråret.
Årsagen til at van der Schaaf ikke blev købt permanent kan undrer mig, men efter tolv kampe i SAS Ligaen plus det løse i Europa og pokalturneringen er det tydeligt, at den kontante hollænder mangler, eller i hvert fald en type som ham.
Nu er det nemt at sidde bag skærmen og spille bagklog, men undertegnede har siden sommerens transfervindue undret siger over, at Brøndby ikke signede en midterforsvarer. Nej Kent Nielsen, Daniel Stenderup fra egne rækker er ikke en signing.
Max von Schlebrügge mangler tydeligvis den rigtige marker ved siden af sig. Da Daniel Agger slog igennem i Brøndby var det ved siden af Per Nielsen i hans storhedstid, hvor han udover sin lederegenskaber bidrog med sikkerhed og stabilitet. Ingen af de tre nævnte egenskaber har nogen af Brøndbys midterforsvarere, udover Kaptajn-Schlebrügge.
Hverken Jon Jönsson eller Mikkel Bischoff er særlig kendt for at være fit for fight en hel sæson. Når de er skadet står Kent Nielsen med valget mellem Pierre Kanstrup, Daniel Stenderup og højrebacken Anders Randrup som valgmulighed til midterforsvaret. Det er for tyndt, når man som Brøndby vil være med i mesterskabskampen.
På det punkt er lokalrivalerne FCK bedre besat med Mikael Antonsson, Peter Larsson, Mathias “Zanka” Jørgensen og Ulrik Laursen, hvor sidstnævnte måske ikke har sin storhedstid mere, men han har trods alt stadigvæk et hvis niveau, der i hvert fald er over Brøndbys tilsvarende reserver.
Udover mangelvaren på en ordentligt makker til Max von Schlebrügge i Brøndbys midterforsvar, er problemet også for Brøndby, at de mangler en spillende skraldemand på midtbanen til at tage de hårde nærkampe.
Mike Jensen har gjort det glimrende som den kontrollerende midtbane, men han kommer fysisk til kort i kampe mod de større hold, og derfor må en ny defensiv midtbane formentlig stå højt på ønskelisten i Brøndby. Specielt med tanke på, at man efter sigende var tæt på at komme af med den tidligere anfører Stefan Gislason i sommer.
Konklusionen på denne klumme må derfor være, at Brøndby i vinterens transfervindue skal investere i en midterforsvarer og en defensiv midtbanespiller, ud fra de svagheder, som er blevet beskrevet tidligere.
Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.