Menu



Klubportræt: Real Madrid – En af verdens mest vindende klubber

TotalBold.dk’s skribent, David Thystrup Mehlsen, er manden bag denne uges klubportræt. Han har kigget nærmere på en af verdens mest vindende klubber, Real Madrid, hvilket har kastet mange interessante anekdoter af sig. Vi bringer hele portrættet her.

Når navnet Real Madrid farer igennem øregange, vedhænger der er en stor portion respekt. De spanske regerende mestre har siden sin fødsel i det tidligere 19. århundrede.

I alt står kongeklubben i eget land på 31 spanske mesterskaber, 17 Copa del Rey-titler, mens man otte gange har vundet Super Cuppen. Dette er ikke til at spøge med, og rekorderne indenfor verdens mest prestigefyldte turnering, Champions League, er end ikke inkluderet i denne statistik. Som den eneste klub i verden, har man hentet trofæet med de store ører hele ni gange.

Med disse storslåede tal in mente er det bestemt også tiden værd, at kigge tilbage i historiebøgerne og søge sig igennem den store historie, som også tilknytter sig til Real Madrid.

I slutningen af 1800-tallet, var den spanske storby og hovedstad, Madrid, endnu ikke introduceret til fodboldspillets glæder. Først da studerende og undervisere på Institución Libre de Enseñanza, der havde et stort antal studerende fra Oxbridge, England, hvor fodbolden allerede var blomstret op, begyndte at introducere spillet til folket, blev det for alvor populært.

Lige siden har spanierne taget dette spil til sig. I 1897 opretter man således fodboldklubben, Football Club Sky. Denne klub delte sig i 1900 i to klubber, New Football de Madrid og Club Espanol de Madrid. Sidstnævnte af disse to med et noget mere spansk navn og islæt, delte sig i 1902 i atter to lejre, hvilket førte til at Madrid Football Club nu kom til verden. Tre år efter vandt man allerede sin første titel, da man slog Athletic Bilbao i cuppen, hvilket skulle blive første i rækken af mange, mange titler og glorværdige tider.

Et af de allerstørste øjeblikke i klubbens historie, er i 1920. Dette har ikke på nogen måde et sportsligt islæg over sig, men tværtimod en royal fortælling bag. Kong Alfonso XIII tildelte i dette år klubben sit ”ægte” og vedholdende klubnavn, da han erklærede klubben for royal. Klubben fik herefter tildelt Real foran sit navn, det spanske ord for kongelig eller royal, hvorfor klubben herfra og fremover hed Real Madrid.

I 1929 dannes den spanske liga. Her var Real Madrid i front helt indtil den allersidste runde. Her skulle en gammel spøgefugl ødelægge mesterskabstriumfen for de hvidklædte. Athletic Bilbao slog dem i sidste runde og ødelagde dermed chancen for at hive titlen hjem.

Tilmed var man placeret som nummer to, blot et enkelt point efter Barcelona. Dog hev man sin første La Liga-titel hjem i 1932, og ligeledes året efter, hvorfor man var den første til at vinde mesterskabet to gange.

Siden er det bølget frem og tilbage. Der har været store kriser, mens der ligeledes har været hele årtier med storslået fodbold. 50’erne er muligvis den bedste periode i den kongelige klubs historie. Dog begynder selve grundarbejdet få år tidligere, da man under præsidenten Santiago Bernabeu Yeste får genopbygget træningsanlæg og stadion efter krigen.

I starten af 1950 sætter Santiago en ny strategi for dagen. Der skulle købes de bedste af de bedste, og det blev der i den grad gjort. Her i blandt var legender som Ferenc Puskas og Alfredo Di Stefano – sidstnævnte arbejder endnu i klubben. Ikke nok med at man blev den første multiinternationale klub, man vandt også sejre på stribe. Således er fem af klubbens ni CL-titler hentet i 1950. Derfor må Real Madrid-spillerne bære UEFA’s æresmærke.

Denne præsident har senere hen fået opkaldt klubbens nuværende stadion, Estadio Santiago Bernabeu, efter sig. Efterhånden blev man Europas dominerende magtfaktor i fodbold. Titlerne væltede ind, selvom klubben fra tid til anden oplevede krise. Netop sådan en bølgedal var man for ganske få år nede i. Under Galacticos-æraen var alt gået som smurt. Klubben havde fulgt den oprindelige idé som mr. Bernabeu havde lagt for dagen, og sikrede sig under Florentino Perez en håndfuld af de bedste i hele verden. David Beckham, Ronaldo, Luis Figo, Roberto Carlos og ikke mindst Zinedine Zidane. Disse skulle sikre klubben hæder og nye titler og storhedstider.

Konceptet fungerede udmærket i den første rum tid, men omkring Beckham-handelen, begyndte det madrilenske imperium at smuldre. De mange stjerner arbejdede nu ikke sammen, men ud fra deres egen navle, og det hold der før havde fortryllet verden, var nu en skamplet for fodbolden.

Florentino Perez blev i 2000 valgt som præsident. Valgløfterne lød på bedre tider, store stjerner og ikke mindst, at klubbens store gæld skulle ophæves. Som ovenstående tekst antyder, blev det ikke just sådan. Efter at have vundet Champions League i 2002, samt at have vundet det spanske mesterskab i 2003, kom der nu tre særdeles tørre år, hvor man ikke vandt mere end en pinlig oplevelse. Dette er blot en kort gennemgang af klubbens store og fyldige historie.

El Clásico

Gennemgående for hele denne lange periode, er hadet og den evindelige kamp til ærkerivalen, FC Barcelona. Ikke nok med at disse to klubber på fodboldbanen har været i flæsket på hinanden flere gange. Det catalanske område og dets hovedstad, Barcelona, og den spanske regering og hovedstad, Madrid, har aldrig kunne enes helt og uoverensstemmelserne har været rigtig mange.

Dette har forplantet sig til fodboldbanen, hvor det ene arveopgør efter det andet har udspillet sig på dramatisk vis. Sommetider har hadet vundet over den almene fornuft, eksempelvis da Luis Figo blev bombarderet med flasker og andre genstande kort efter sit skifte fra FC Barcelona til Real Madrid.

Flere spillere har foretaget denne omvending før, blandt andre danske Michael Laudrup, dog uden lignende konsekvenser. På vej ud for at sparke et hjørnespark i et opgør mellem de to klubber lægger den portugisiske legende bolden til rette, hvorefter det fyger med flasker og ikke mindst det kontroversielle grisehoved. Tilmed var de mange tilråb rettet mod den nybagte Real Madrid-spiller ikke helt af venlig natur. Denne episode er et meget godt eksempel på den vanvid og det had, som El Clasico indebærer.

I ovenstående skriverier omtales en vis Alfredo Di Stefano, muligvis en af historiens allerbedste spillere. Både Barcelona og Real Madrid var skarpt efter skarpretteren, men dog nåede Real Madrid at stikke af med bomberen i sidste minut – trods kæmpe skænderier og voldsomme gestikuleringer fra begge ledelser gennem hele forhandlingen.

Dette er bestemt ikke første gang. Ved køb af adskillige af Real Madrids Galacticos, og omvendt, har der næsten hver gang være interesserer fra begge sider af El Clasico. Det er dog først når en spiller skifter fra den ene klub til den anden, at det spanske temperament for alvor kører op.

I 1980’erne måtte den nuværende Real Madrid-træner, Bernd Schuster, lade sig tilkaste med infame kommentarer efter hans skifte fra den catalanske midtbane til den madrilenske midtbane. Omkring ti år efter var det vores egen Michael Laudrup, der valgte at tage samme tur. Et årti efter blev det så Luis Figos tur, og dette udmøntede sig i det kontroversielle grisehoved med mere. Luis Enrique har ligeledes taget denne tur, blot omvendt, da han skiftede fra Real Madrid til Barcelona.

Hvad angår den evindelige kamp ser Barcelona ud til at have vundet den indbyrdes. Begge sider hævder dog, at man er den retskafne vinder af El Clasico. Således skulle Barcelona ifølge historien have besejret hovedstadsholdet en god gang mere end det omvendte scenarie.

Real Madrid vandt dog det sidst spillede opgør mellem de to, og dette på indiskutabel vis. Man besejrede ærkerivalen med 4-1, og hvis ikke det havde været for et trøstemål i de døende minutter fra Thierry Henry, og lidt for mange misbrugte muligheder, så kunne dette opgør en gang for alle have beseglet det hele for de hvidklædte Madridistas, som kongeklubbens holds supportere kaldes.

Nutiden

Selvom kvaliteten af fodboldklubbens spil igennem de seneste år har været lettere svingende, kan man dog ikke løbe fra, at Real Madrid har vundet mesterskabet to år i træk, og derfor igen sidder på toppen af spansk fodbold. I skrivende stund befinder klubben sig i en større krise, og Bernd Schuster var forventet ude af kongeklubbens stab inden alt for længe. Dog udtrykte ledelsen stor tillid til den tyske træner, der nu skal have vendt skuden efter en miserabel efterårssæson, hvor man nu er placeret som nummer fire, fem point efter Barcelona.



Kommentér



Top-menu
Menu