TotalBold.dk’s skribent, Pernille Nielsen, er i denne udgave af vores klubportræt-serie gået helt tæt på den traditionsbundende klub, Brøndby IF. Dette portræt er større end normalt, da en af Danmarks mest betydningsfulde klubber, har en stor og begivenhedsrig historie bag sig. Vi bringer første del af portrættet.

Fodboldentusiast eller ej, Brøndby IF er en fodboldklub, de fleste herhjemme kender til. De blå/gule fra vestegnen er ikke til at komme uden om, når man tager et kig i historiebøgerne omhandlende dansk fodbold. Klubben har siden stiftelsen i 1964 gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling, og står i dag som en af Danmarks største og mest succesrige klubber.

De seneste år har dog ikke været en dans på roser for vestegnsklubben. Efter en fantastisk 2004/2005-sæson har der ikke været meget at juble over. De seneste to sæsoner har holdet været helt ude af medaljekampen, og det er man ikke vant til. Det kan være svært at acceptere, at man pludselig ikke ligger der, hvor man gerne vil og hvor man har ligget i så mange år. Men selvom man hedder Brøndby IF, så kommer succesen ikke af sig selv.

En spillemæssig krise ramte klubben, og ser ikke ud til helt at have forladt mandskabet. Bag holdet står dog en fantastisk fanskare, der trofast er blevet stående, selvom resultaterne har været meget svingende. Brøndby kan ikke bruge manglende støtte som argument for de skuffende resultater. Fansene har været med i både medgang og modgang, på hjemmebane og på udebane, men det er som om, der har manglet vilje, vildskab og tro på tingene på den københavnske vestegn. 2008/2009-sæsonen er dog startet fint for Brøndby, der hænger godt på i toppen, selvom spillet godt kunne trænge til en finpolering.

Der er sat spørgsmålstegn ved træner Tom Køhlert flere gange, og til vinter er det tid til nyt blod på trænerposten. Kent Nielsen skal overtage roret, men der er endnu nogle måneder til.

Lad os dog skrue tiden tilbage for en stund, og tage et kig på, hvordan det hele startede tilbage i 1964.

Begyndelsen på det hele – 1964

Den 3. december 1964 skete sammenslutningen af foreningerne Brøndbyøster Idrætsforening og Brøndbyvester Idrætsforening, da det daværende sogneråd ønskede en sammenslutning af idrætsforeningerne i kommunen. Den nye fodboldklub startede som amatørklub i den sjette af de elleve danske ligaer, Serie 1. Det startede med to fjerdepladser for holdet, der blandt andet havde Per Bjerregaard på holdkortet.

I 1967 blev Leif Andersen træner for klubben, og der kom nu fokus på disciplin og fysisk spil. Brøndby rykkede op i Sjællandsserien, og fire år senere kom oprykningen til Danmarksserien. John Sinding overtog roret i klubben. Det var også på denne tid, at klubben blev opdelt efter de enkelte idrætsgrene – fodboldklubben fik lov til at beholde navnet. Kjeld Rasmussen, der var borgmester, blev klubbens første formand.

I 1973 var der formandsskifte – Per Bjerregaard kom til. Finn Laudrup blev ansat som spillende træner. Med Laudrup ved roret kom der en mere offensiv indstilling til tingene, men manden med det berømte efternavn afgav hurtigt sin post, da han hellere ville koncentrere sig om at spille. I 1976 forlod Laudrup helt klubben. På dette tidspunkt var Brøndby i 3. division.

Indførelsen af betalt fodbold

Brøndby rykkede i 1977 op i 2. division. Oprykningen kom lidt uventet, men ikke mindst på et vigtigt tidspunkt. DBU indførte professionel fodbold, også kendt som betalt fodbold, og få dage efter oprykningen hoppede ledelsen i Brøndby med på den professionelle vogn. Der blev indført fodboldaktier, der dog udelukkende blev solgt fra Brøndby-boden, der på daværende tidspunkt var eneste bygning på stadion. Var Brøndby ikke rykket op i 2. division netop dette år, var det langt fra sikkert, at vestegnsklubben var kommet med ombord på den professionelle vogn.

På trods af indførelsen af betalt fodbold, var det bærende element i Brøndby fortsat spillere af egen avl. Klubben havde lidt begynderproblemer det første år i den næstbedste række, men året efter blev Tom Køhlert ansat som træner, og han førte klubben frem til en 5. plads, hvilket blandt andet medførte en pæn sum penge – Starten på et positivt ryk i økonomien var grundlagt.

I 1981 satsede klubben ved at hente veteranerne John Frandsen og Finn Laudrup. Det viste sig at blive en vellykket satsning, idet klubben sikrede sig oprykning til landets bedste række, 1. division. Det skete endda i overbevisende stil, da Brøndby satte ny scoringsrekord med 85 mål i ligasammenhæng; Kometklubben fra den københavnske vestegn blæste til angreb med det samme.

Rekorder og Danmarksmesterskaber

1985 var året, hvor Brøndby for første gang kunne løfte pokalen og kalde sig Danmarksmestre, efter fire år i den bedste række. Triumfen blev gentaget i 1987, 1988, 1990 og 1991, og Brøndby meldte sig for alvor ind blandt eliten i dansk fodbold. I klubbens første årti i den bedste række høstede man også en del rekorder; flest point over en sæson, flest scorede mål, færrest inkasserede mål, flest ligakampe i træk uden nederlag og mester med størst mulig margin til nummer to.

I 1986 blev Brøndby som den første klub i Danmark børsnoteret, og i det hele taget var der glade miner at spore på Vestegnen. Fra 1987 til 1991 vandt Brøndby titlen som Årets danske spiller hvert år. Modtagerne af prisen er nogle ganske kendte herrer, der dengang udgjorde kernen på det danske landshold, der senere blev Europamestre i 1992; John ’Faxe’ Jensen (1987), Lars Olsen (1988), Brian Laudrup (1989), Peter Schmeichel (1990) og Kim Vilfort (1991).

I perioden 1985-1991 fik Brøndby enten guld eller sølv, men i 1992 var det ved at gå galt. Klubben forsøgte at gøre sig økonomisk uafhængige af spillersalg og entreindtægter ved at overtage den danske bank, Interbank. Det gik dog ikke som planlagt, da man forventede, at succes i Europa Cuppen skulle give klubbens aktier det nødvendige skub opad, til at finansiere købet. Men Brøndby røg ud allerede i kvalifikationen til Europa Cuppen i 91/92 og aktierne kom aldrig op på den nødvendige værdi til at gennemføre handelen. Brøndby var dog tvunget til at gennemføre handelen, og det efterlod klubben med en stor gæld, der nær havde kostet dem tvangsnedrykning. Brøndby havde aldrig prøvet at rykke ned, og det skete heller ikke her. En redningsplan blev stablet på benene, og klubben undgik nedrykning.

Tilbage på sporet med flere titler

Man måtte dog vente helt til 1996 med at kalde sig Danmarksmestre igen. Det skulle vise sig at være starten på tre gode sæsoner for Brøndby, da man således sikrede sig mesterskabet i både 1996, 1997 og 1998; Tre på stribe. 1998 var også året, hvor den første The Double kom i hus, da man også strøg til tops i Pokalturnering – For tredje gang i klubbens historie.

1999 må betegnes som en skuffelse, hvis man sammenligner med de sidste tre sæsoner. Det er svært at leve op til tre sæsoner med guld, og tilmed med en pokaltitel oveni i 1998. Det blev kun til sølv i 99, mens semifinalen blev endestation i Pokalturneringen. 1999 var også året, hvor cheftræner Ebbe Skovdahl lidt overraskende valgte at forlade klubben et halvt år inden kontraktudløb. Det efterlod en tom plads på trænerposten, som norske Åge Hareide skulle overtage til vinter, og derfor blev talenttræneren, Tom Køhlert, der vandt det første mesterskab med klubben i 1985, valgt som afløser. Holdet havde mistet flere profiler, deriblandt angriberen Ebbe Sand, og måtte tidligt forlade det europæiske selskab. Men holdet sluttede efterårssæsonen på en andenplads.

Med den nye træner fulgte nye spændende spillere, Magnus Svensson, Mattias Jonsson, Roger Helland og Krister Nordin. Det skulle være starten på en ny æra, men tålmodigheden kom til at stå sin prøve. Det blev hverken til mesterskab eller pokaltitel dette år; Brøndby måtte igen nøjes med sølvmedaljer.

Sæsonen 2000/2001 gav ej heller mesterskab eller pokaltitel, da Brøndby nok en gang sluttede som de næstbedste i den bedste danske liga. Men en god start på næste sæson betød, at Brøndby forud for forårssæsonen 2002 havde hele ti point ned til nærmeste forfølger, FC København. I løbet af foråret blev forspringet mindre fra kampe til kamp, og spillet virkede idéforladt. Det fik træner Åge Hareide til at smide håndklædet i ringen, og trække sig som træner for klubben. Igen blev klubmanden Tom Køhlert trukket frem i rampelyset, som ny træner i de sidste seks kampe. Resultaterne blev forbedret, og i næstsidste runde gæstede Brøndby FC København. Forud for kampen var holdene á point. FCK bragte sig foran i første halvleg ved Bora Zivkovic, men i kampens allersidste minutter hev Mads Jørgensen en flot afslutning frem og udlignede. Et øjebliks stilhed i Parken, blev brudt af et jubelbrøl blandt de blå/gule. Det uafgjorte resultat betød, at allerede nedrykkede Lyngby ’blot’ skulle besejres i den sidste kamp på Brøndby Stadion. Spillerne holdt dog tilskuerne på pinebænken i mange minutter, inden sejren i anden halvleg blev sikret af Kim Daugaard og Peter Madsen. Følelserne fik frit løb; Guldet var endelig kommet tilbage til Vestegnen.

Laudrup og Faxe

Forud for efterårssæsonen var verdensstjernen og den tidligere Brøndby-spiller, Michael Laudrup, hentet ind som cheftræner, og han havde fået John Faxe Jensen, der ligeledes har optrådt i Brøndby-trøjen, som assistent. Forventningerne var enorme efter sidste sæsons triumf, men da der skulle gøres op efter den sidste kamp, måtte Brøndby sande, at det var blevet til endnu en andenplads, efter FC København. Sæsonen var dog alligevel en af de gode, da det lykkedes holdet at vinde Pokalturneringen, for fjerde gang i klubbens historie.

Sæsonen 2003/2004 bød på endnu en andenplads til Laudrup og co., der måtte se sig slået i mesterskabskampen af ærkerivalen, FC København.

Efterårssæsonen 2004 bød på gode resultater for Brøndby, og spillerne kunne gå på vinterpause med selvtilliden i top. Det tabte mesterskab sæsonen inden var glemt – 2005 så ud til at kunne blive Brøndbys år. Dog viste erfaringer fra tidligere år, at store forspring hurtigt kunne skrumpe ind, og opgaven blev derfor taget op med den største seriøsitet. Brøndby fortsatte den gode stil, forsvarede førstepladsen og spillede sig samtidig i pokalfinalen.

Et af de helt store højdepunkter i 2005 i ligasammenhæng fandt sted 16. maj på Brøndby Stadion. FC København kom på besøg, og kampen kunne nemt blive afgørende for mesterkampen, idet blot fem point adskilte de to hold. Kampen blev en fodboldfest udover det sædvanlige. FCK havde siddet på tronen de seneste år, men i denne kamp stod der Brøndby på det hele. Daniel Agger, Thomas Kahlenberg, Johan Elmander og Morten Skoubo sørgede for en ren afklapsning af de københavnske løver. Opgøret endte hele 5-0 til de blå/gule, der endda tillod sig at misbruge et straffespark. En historisk sejr, der skabte en helt fantastisk stemning blandt fans af Brøndby.

Resten af sæsonen bød på flere store sejre, blandt andet hele 7-0 over Herfølge. Brøndby blev i overbevisende stil danske mestre; FCK blev sat til vægs. Udover mesterskabet blev Brøndby også pokalmestre, hvilket sikrede klubben en ny The Double.

Den efterfølgende sæson blev Brøndby dog slået af tronen igen, da FC København hævnede sig, og generobrede titlen som Danmarksmestre. Samtidig valgte makkerparret, Laudrup og Faxe, at forlade Vestegnen, da man ikke kunne blive enige med klubben om en kontraktforlængelse. Profiler som Daniel Agger, Morten Skoubo og Johan Elmander forlod også klubben for at søge nye udfordringer.

Klubben ansatte René Meulensteen, der kom fra et job som træner for reserverne i mægtige Manchester United, som ny træner. Desværre var nogle kedelige tendenser begyndt at tegne sig på Vestegnen, hvor klubben havde store problemer på udebane.