Fulde navn: George Best

Født: 22. maj 1946

Landskampe/mål: 37 (9)

Verdensmesterskaber: Ingen

Europamesterskaber: Ingen

Klubber: Manchester United, Stockport County, Cork (Irland), Los Angeles Aztecs, Fulham, Fort Lauderdale Strikers, Hibernian, San Jose Earthquakes, Bournemouth, Brisbane Lions (Australien), Tobermore United (Nordirland)

Ligakampe/mål i alt: 621 (220)

Klubtrofæer: Manchester United: Engelsk mester – 1965, 1967. Europa Cup-vinder – 1968.

De første år

George Best blev født i Belfast i 1946, og på trods af at være et stort fodboldtalent, var han blevet afvist af den lokale klub, Glentoran, da hans fysik ikke levede op til hans tekniske kunnen. Selvom Best blev vejet og fundet for let af den lokale klub, havde den engelske storklub Manchester United følere ude i det nordirske. George Best fik et tilbud om prøvetræning i United, og anbefalede sig så godt, at han skrev under på en kontrakt med Manchester som blot 15-årig. Efter to år i klubben mente United-manager Matt Busby, at Best var klar til fodbold på højeste niveau, og den 14. september 1963 fik han debut på hjemmebanen Old Trafford i en kamp mod West Bromwich.

“Den femte Beatles” forbandelse

Efter Best fik debut på førsteholdet, skulle han vise sig at få en kometkarriere i Manchester. Blot to uger efter debuten scorede han sit første mål, og med yderligere fem mål i sæsonen hjalp den unge kantspiller United til en slutplacering som nummer to i den bedste engelske række. I den efterfølgende sæson fik Best en større og større rolle blandt de elleve udvalgte hos topholdet.

Han hjalp United til at vinde mesterskabet, og dermed sikre adgang til mesterholdenes Europa Cup, hvor han fik sit internationale gennembrud i kvartfinalen mod Benfica. Den lynhurtige Best scorede to mål og blev en favorit i pressen, samt i mangt et pigehjerte, på grund af sit lange hår og gode udseende, og var popularitetsmæssigt på højde med The Beatles, deraf kælenavnet ”den femte Beatle”. Og Best tog interessen til sig, og levede som den højt betalte stjerne han efterhånden var blevet. Selvom Best brugte flere og flere kræfter på verdenen uden for fodbolden, var han en stadig større profil på United holdet, og efter endnu et mesterskab i 1967, fulgte ”Georgies” bedste sæson i karrieren.

Best viste for alvor sin store klasse, da han var nøglespiller på holdet der vandt Europa Cuppen, hvor han scorede i finalen, der blev vundet med 4-1 over Benfica. Best blev kåret som årets spiller i Europa, og blev topscorer i England.

Best var på toppen af karrieren.

George Best blev i United indtil 1974, og havde i tiden siden karrieren oplevet at være topscorer for klubben i seks sæsoner i træk, men var i højere og højere grad blevet en superstjerne, der havde store problemer med at administrere det ekstreme fokus der var på ham. Han blev kendt som en kvindebedårer, der havde store spille og alkoholproblemer. De næste år i Bests karriere blev brugt på at finde fodfæste i en ny klub. Det lykkedes aldrig for Best at finde lykken i længere tid ad gangen, hvorfor de næste ti år bød på ikke mindre end ti forskellige hold med Best i truppen. Senere fortalte Best at han nød sin tid i Fulham, hvor han spillede i 1976-77, men han vandt ikke nogle store trofæer efter tiden i Manchester United. Den mest succesfulde periode i den sidste del af karrieren havde Best i USA, hvor hans første ophold hos Los Angeles Aztecs gav ham 15 scoringer og en kåring som den bedste midtbanespiller i sæsonen.

Men efter et par sæsoner i USA begyndte Best at have større og større problemer uden for banen, og hans præstationer på banen blev påvirket af hans voksende alkoholforbrug. I 1983 stoppede George Best karrieren som 37-årig, efter at have været vidt omkring i så forskellige lande som England, USA, Australien og Hong Kong.

Landsholdet

George Best fik 37 landskampe for Nordirland og scorede ni mål, men da Nordirland aldrig har været en stormagt på den internationale fodboldscene, fik Best aldrig chancen for at vise talentet frem til en slutrunde. Nordirland kvalificerede sig dog til VM-slutrunden i 1982 i Spanien, og landstræner Billy Bingham overvejede at tage Best med i truppen, men en karriere på nedadgående kurs og en dåbsattest der på daværende tidspunkt var 37 år gammel, talte ikke til Bests fordel, og han er dermed en af de bedste spillere, der aldrig har deltaget i en slutrunde.

Tiden efter bolden på banen

Best var allerede i tiden som spiller blevet indehaver af flere natklubber i både England og USA, og fortsatte med at drive flere af disse indtil 1990’erne. Han blev i 1998 ansat som kommentator på engelske Sky Sports, hvor han fortsatte indtil 2004. Derefter besluttede Best sig for, for første gang at vende tilbage til fodboldens verden og blev ansat som ungdomstræner i Portsmouth.

Det skulle dog vise sig, at Best aldrig rigtigt kom i gang igen, da han i 2005 blev alvorligt syg på grund af nyresvigt. I 2002 havde han fået en levertransplantation, men fortsatte med at drikke, og hans krop var langsomt ved at give op. Den 25. november 2005 kunne George Best ikke længere kæmpe imod det uundgåelige, og tidligt om morgenen blev han erklæret død.

Nyheden om Bests død blev mødt af stor sorg i England og Nordirland, og i den efterfølgende Premier League-runde blev der annonceret et minuts stilhed, men mange steder blev stilheden erstattet af et minuts højlydte klapsalver, til ære for George Best.

Den første kamp på Old Trafford efter hans død, var en pokalkamp mod West Bromwich, holdet som Best debuterede imod i 1963. Her blev Best æret af United koryfæer og spillere fra det West Bromwich hold der første gang stiftede bekendtskab med fænomenet George Best.

Folkehelten Best blev begravet den 3. december 2005, og blev æret af op mod 100.000 sørgende fans på vejen til den nordirske parlamentsbygning, hvor Best blev æret en sidste gang.

George Best vil blive husket som en af de bedste spillere der har spillet i Manchester United og England, og er stadig en folkehelt både dér og i hjemlandet Nordirland, men vil også blive husket for sin evige kamp mod sine indre dæmoner, det til sidst vandt over den legendariske nordirer.

Skrevet af Michael Elgaard