De mange fodboldelskende mennesker, som findes rundt omkring på det europæiske kontinent ser frem til dette års slutrunde. Før dette sker, tager vi et hurtigt kig tilbage i tiden.
Tilbage til 2004, hvor det sidste Europamesterskab i fodbold blev afholdt. Slutrundens vært var Portugal og mange medregnende dem som storfavoritter til titlen. Også hold som England, Frankrig, Holland samt Spanien var store favoritter, men ingen af dem formåede at leve op til de skyhøje forventninger.
Græsk kollektiv
2004 var det år, hvor grækerne vandt. Grækerne var ikke medregnet som favoritter, tværtimod. Holdet havde ingen deciderede stjerner.
Men efterhånden som slutrunden udviklede sig, gjorde Angelos Charisteas sig positivt bemærket, da han var en af de bærende kræfter.
Holdet var sammentømret og kørte mesterskabet hjem på et stærkt kollektiv. Otto Rehhagel havde dermed lavet en af fodboldhistoriens mest overraskende succeser.
De fleste husker vel nok finalen, hvor Angelos Charisteas scorede til 1-0 i midten af anden halvleg. Det resultat holdt hele vejen til slutfløjtet. Det var dog ikke den eneste gang, grækerne fik lov at slå værterne.
Allerede i åbningskampen chokerede man ved at nedlægge værterne med 2-1. Senere hen besejrede man favoritter som Frankrig og Tjekkiet, før man kom til finalen, hvor man endnu engang vandt mod Portugal.
Store skuffelser
Zinedine Zidane og Frankrig kom aldrig op i samme gear som tidligere. England var også en skuffelse, da man snublede i kvartfinalen.
Her blev man overvundet af Portugal, der sendte briterne ud efter straffesparkskonkurrence. Englænderne lovede meget, men hvem husker ikke David Beckhams horrible straffespark, som fløj flere meter over Ricardos mål?
Med danske briller, blev det heller ikke en ventet succes. I hvert fald ikke, da Tjekkiet tromlede henover de danske drenge, som måtte se sig besejret med hele 3-0. Det danske landshold har ikke deltaget i en slutrunde siden.
Spanien kom aldrig i gang, og hollænderne røg ud i semifinalen til Portugal. Atypisk for de fleste store slutrunder, blev det holdet uden stjerner, der satte sig på triumfen. Med tro, håb, selvtillid og en holdånd, der sagde spar to, kunne Grækenland hive stikket ud på selv de største.
Skrevet af David Thystrup