Menu



De glade amatørdage – 1945 til 1970

TotalBold.dk fejrer DBU’s 100 års jubilæum igennem en artikelserie, som er udarbejdet af TotalBold.dk’s skribent, Ronni Bødker. De kommende dage vil vi bringe en artikel, som strækker sig fra begyndelsen af historien og til i dag.

Efterkrigstiden

Efter anden verdenskrigs afslutning kom de fire britiske forbund igen med i FIFA. De havde alle forladt forbundet i kølvandet på første verdenskrig, men vendte altså tilbage i 1946. Dette blev markeret med en kamp på det skotske stadion Hampden Park d. 10. maj 1947. Kampen blev spillet mellem Storbritannien og ”Rest of Europe XI”, et hold bestående af spillere fra resten af Europa.

Carl Aage Præst (ØB), Poul Petersen (AB), Karl Aage Hansen (AB) og målmanden Ove Jensen (B93) var alle udtaget til ”Rest of Europe XI”, men dog kom kun de to førstnævnte i kamp. Til kampen kom 135.000 tilskuere, og de kunne overvære Storbritannien uddele store tæv til resten af Europa, kampen endte med tenniscifrene 6-1.

Efter anden verdenskrigs slutning i 1945, kom en opblomstring for de østeuropæiske hold i den olympiske turnering. De olympiske lege havde siden 1920 været lukket land for spillere, der enten var professionelle eller fik en form for kompensation. Dette var jo skyld i, at Danmark ikke deltog ved legene fra 1924 til 1936. I Østeuropa var spillere såkaldte ”statsamatører”, hvilket reelt betød, at spillere var fuldtidsprofessionelle, men grundet landenes lukkethed, var det umuligt for omverdenen at bevise, og de kunne derfor fuldt lovligt deltage i de olympiske turneringer.

I 1948 vendte Danmark så for alvor tilbage på den internationale fodboldscene. Siden deltagelsen ved de olympiske lege i 1920, havde det danske landshold ikke spillet betydningsfulde kampe, det nærmeste, der kommes en betydningsfuld kamp, er kampene om det nordiske mesterskab.

I 1948 blev OL afholdt i London, og Danmark var endelig med igen. Til turneringen stillede Danmark op med spillere som Knud Lundberg og Carl Aage Præst. Turneringen blev en stor succes for det danske hold, der startede med sejre over Egypten og Italien. Desværre måtte Danmark se sig slået af broderfolket fra Sverige i semi-finalen, men endte alligevel med en medalje om halsen, da bronzekampen mod Storbritannien blev vundet med 5-3.

Fire år senere deltog Danmark igen ved OL, denne gang i Helsinki, Finland. Desværre for det danske hold, blev det til nederlag allerede i kvartfinalen mod Jugoslavien. Fire år senere dukkede danskerne dog ikke op, grundet nedprioritering af den olympiske turnering. I stedet spillede Danmark en venskabskamp i Wolverhampton.

Kontinentalisering

D. 15. juni 1954 blev The Union des Associations Européennes de Footbal (UEFA) oprettet i Basel, Schweiz. Blandt de lande, der var med til at oprette UEFA, var Danmark, og herfra kom forbundets første præsident, Ebbe Schwartz. Oprettelsen af forbundet fik for alvor fart i 1952, ved et møde mellem Dr. Ottorino Barassi, Henri Delaunay og José Crahay, præsidenterne for de italienske, franske og belgiske fodboldforbund.

De tre herrer begyndte at tale om oprettelse af et fælles europæisk forbund, hvilket de gjorde flere gange de følgende år. I forbindelse med VM-slutrunden i Schweiz, som skulle afholdes i 1954, samme år som FIFA fejrede sit halvtredsårs jubilæum, blev oprettelsen en realitet, hvilket kun kunne lade sig gøre, efter verdensforbundet det foregående år havde godkendt oprettelsen af kontinentale forbund.

En dansker fik denne gang æren at have bestride det fornemme erhverv som præsident for det nystartede forbund, nemlig Ebbe Schwartz, som blev valgt samtidig med oprettelsen af forbundet. Han bestred denne post frem til 1962.

I april 1955 blev en ny turnering oprettet i Europa. UEFA havde besluttet, at starte en turnering for alle forbundets medlemslandes nationale mester, den såkaldte ”Europa Cuppen for mesterhold”. Turneringen blev de første mange år vundet af de spanske mestre Real Madrid, med blandt andre spansk-ungarske Ferenc Puskas på holdet.

Den første store danske præstation i turneringen fandt sted allerede i 1961, da århusianske AGF klarede at komme til kvartfinalen, som desværre måtte se sig slået af Benfica over to kampe. UEFA oprettede også Inter-Cities Fairs Cup, der i 1971 ændrede navn til UEFA Cuppen, og som fra sommeren 2009 går under navnet UEFA European League.

I Danmark blev der også oprettet turneringer i denne periode af fodboldens historie. Den danske pokalturnering, DBU’s landspokalturnering eller Ekstra Bladet Cup som den hedder i skrivende stund, så dagens lys i 1955, som en turnering for alle klubber, tilmeldt en af de lokalunioner, der findes under DBU.

Det vil sige, at også klubber under DBU kunne deltage, da der også fandtes hold i disse klubber, der spillede under en lokalunion. AGF, der siden hen har vundet turneringen yderlige otte gange, kunne som den første klub, lade sig hylde som vindere af turneringen, efter en finalesejr over Aalborg Chang. Desværre for århusianerne fandtes der endnu ikke en turnering for vinderne af de nationale cup-turneringer.

Men UEFA var ikke færdig med at finde på turneringer i slutningen af 1950’erne. I 1957, i folketingssalen på Christiansborg, vedtages det at oprette Nations Cup, en turnering for landsholdene i Europa. Den turnering fik sin debut i 1960 og bare seks år senere ændredes navne til det der kendes i dag, Europamesterskabet.

UEFA sluttede deres første seks år som forbund af, med oprettelsen af Europa Cuppen for pokalvindere i 1960. Dette betød reelt nu, at også pokalvinderne var sikret en tur ud i Europa i den efterfølgende sæson.

Fly-ulykken

Danmark deltog for første gang nogensinde i kvalifikationen til verdensmesterskaber i fodbold, der skulle afholdes i Sverige i 1958. Det var derfor valgt, at nedprioritere OL-turneringen i 1956, da holdet skulle bruge kræfterne på VM-kvalifikationen.

DBU havde sagt ja tak til at deltage i kvalifikationen, mere for at glæde broderlandet, frem for at det var den egentlige lyst, der drev værket. Det blev ikke til en kvalifikation til mesterskaberne, hvor blandt andre en ung Pélé deltog, og Danmark deltog da heller ikke i den efterfølgende kvalifikation til verdensmesterskaberne i Chile i 1962.

Men til gengæld skulle Danmark deltage ved det næste OL, som skulle holdes i Rom to år efter VM i Sverige. DBU havde udtaget en bruttotrup på 36 spillere, som skulle træne op til turneringen og kæmpe for de 19 pladser, der var til rådighed.

Det var besluttet, at der skulle være en træningssamling i Jylland op til OL, hvor der skulle spilles en træningskamp mod et kombineret B- og U/21-landshold d. 16. juli. Tolv spillere, der aftjente deres værnepligt på Sjælland, blev bedt om at møde op i Kastrup Lufthavn, for at skulle med til Jylland. Af disse spillere var tre mand udtaget til OL-truppen.

Det er et faktum, at vejret den pågældende dag var regnfuldt og stormende, med lavt hængende skyer. Dette er langt fra et ideelt flyvevejr. To fly var dog lejet til turen til Jylland, en lille maskine, med plads til fire passagerer og en stor maskine af typen de Havilland Dragon Rapide DH.89A, med plads til otte passagerer.

Det var det sidste af disse to fly, der var involverede i tragedien. Piloten havde, grundet det dårlige vejr, svært ved at navigere. Samtidig var instrumenterne ikke begyndt at fungere optimalt, da den propel, der skulle generere elektriciteten til disse, ikke var kommet i omdrejning.

Det formodes, at piloten har fået besked på at gå fra visuel flyvning til instrumental flyvning kort efter take-off, grundet den dårlige sigtbarhed, men da instrumenterne ikke har været fuldt funktionsdygtige på det tidspunkt, var den kunstige horisontlinje, placeret forkert.

Piloten troede derfor at han fløj i en lige linje over vandet, men han fløj faktisk direkte ned mod vandoverfladen, hvilket til sidst resulterede i en kollision mellem de fly og vand. Samtlige ombordværende fodboldspillere mistede livet, mens piloten selv overlevede styrtet.

Han blev dog invalideret og måtte blandt andet få amputeret det ene ben. Men efter som han aldrig har udtalt sig om styrtet og havarirapporten ikke findes hos de relevante myndigheder, kan der ikke med sikkerhed siges, hvad der skete den fatale dag i 1960. Så det overstående er derfor ikke de endelige facts, men det, der må betegnes som den mest realistiske teori.

Oprindeligt havde DBU bedt ni mand om at tage ophold i de Havilland-maskinen, men grundet at den kun var bygget til otte passagerer, måtte Erik Dyreborg forlade maskinen igen, og slutte sig til de tre sidste spillere i den mindre maskine.

Dette var anden gang inden for få år, han havde undgået en kæmpe flyulykke og derfor anden gang, han oplevede den kæmpe tragedie. Han havde i 1957 været på nogle måneders træningsophold hos Sir Matt Busbys stjernehold Manchester United.

Han forlod klubben igen i julen 1957, og kunne altså på afstand opleve, at hovedparten af de spillere, han havde lært at kende i hans korte tid i England, brutalt mistede livet i den forfærdelige ulykke i München-Reim-lufthavnen, blot få måneder efter hans afgang fra klubben.

På trods af denne frygtelige ulykke, måtte det danske landshold komme videre, hvilket det bedste gjorde ved et fantastisk resultat ved OL-slutrunden. Holdet, der blandt andre bestod af navne som Tommy Troelsen, Henning Enoksen, Henry From og Harald Nielsen gjorde det så godt, at Danmark nåede finalen i Rom.

Igennem turneringen slog de Argentina, Polen, Tunesien og Ungarn, inden holdet til sidst kapitulerede overfor de jugoslaviske statsamatører, 3-1. Sølvmedaljen er den hidtil sidste olympiske fodboldmedalje, Danmark har vundet.

Europamesterskabet 1964

Efter succesen i den olympiske turnering, valgte DBU at Danmark ikke skulle deltage i kvalifikationen til verdensmesterskabet i Chile i 1962. Men da den anden udgave af UEFA’s turnering for landshold, Nations Cup, skulle i gang, valgte DBU igen at stille op. Danmark kvalificerede sig til den endelige slutrunde for første gang. Slutrunden var egentlig bare en samling af fire kampe på et sted, nemlig semifinalerne, bronzekampen og selvfølgelig finalen.

De tre andre deltager i turneringen var Sovjetunionen, Ungarn og Spanien. Danmark havde æren af at spille mod Sovjetunionen i semifinalen, en kamp, der blev tabt med 3-0. Dette betød, at holdet skulle spille bronzekamp mod taberen af den anden semifinale.

Spanien havde på hjemmebane slået Ungarn, men selvom begge hold kom til bronzekampen med et nederlag i bagagen, var ungarerne for stor en mundfuld for danskerne, som tabte kampen med 3-1. Spanien vandt desuden deres første europamesterskab, efter en finalesejr over Sovjetunionen.

Efterfølgende deltog Danmark i kvalifikationsturneringen til verdensmesterskaberne i England i 1966. Det endte dog med en sidsteplads i kvalifikationspuljen, efter det kun blev til point mod Grækenland, hvor man hentede en sejr og en uafgjort.

De fire resterende kamp mod Wales og Sovjetunionen blev alle til nederlag. Og landsholdet kvalificerede sig heller ikke til det efterfølgende Europamesterskab i 1968. Næste gang holdet gjorde sig bemærket internationalt, var med deltagelsen ved det terrorramte OL i München i 1972.

Andre begivenheder i denne periode:

Danmarks første B-landskamp, mod Sverige i 1952. I 1953 stiftes Dansk Cricket Forbund og cricketsporten er nu ej heller under DBU’s vinger. Dette betyder, at DBU nu kun varetager fodboldens interesser i Danmark. DBU indførte teknikermærket i guld, sølv og bronze i 1957. Første modtager af guldmærket var B1901’s Niels Erik Rasmussen.

D. 3. december 1959 blev den første turneringskamp i Danmark spillet i elektrisk lys. Det foregik på Odense Stadion, i en kamp mellem B1909 og Ikast fS i kvartfinalen af landspokalturneringen.

15. september 1964 spiller Danmark den første junior-landskamp, som der vindes med 3-1 over Sverige.

Danske klubber deltager i 1967 for første gang i TOTO Cup-turneringen. 25. juni 1969 laver det danske landshold den første regulære ud- og indskiftning, det vil sige den første udskiftning af en spiller, der ikke var skadet.



Kommentér



Top-menu
Menu