Наши партнеры

Menu



CL Gennemgang – Roma

Skrevet af Mikkel Exner

A.S. Roma

Fakta:

Grundlagt: 1927

Dragtfarver: Bordeaux rød

Manager: Luciano Spalletti

Født: 7. Marts 1959 (47 år)

Nationalitet: Italiener

Tidligere klubber:

Empoli: 1995-1998

Sampdoria: 1998-1999

Venezia: 1999-2000

Udinese: 2001

Ancona: 2001-2002

Udinese: 2002-2005

AS Roma: 2005-

Stadion: Stadio Olimpico

Kapacitet: 82.307

Areal: 105*68 meter

Bedste Champions League resultat:

Sølv i 1983/84

Romas præstationer indtil nu:

Serie A:

I denne sæson har Roma overrasket alle i ligaen, og ligger på 2. plads, 7 point efter Inter. Denne fine placering skyldes nok mest, at Juventus og Milan blev sat ud af spillet, pga. den store skandale. Men Roma har stadig spillet godt fodbold, og ligner et hold der er ved at finde tilbage til fordums styrke.

Champions League:

Roma havde også fint styr på dette års Champions League gruppespil. Det var dog ikke den sværeste gruppe de havnede i, men de viste at de var bedre end Olympiakos, og var aldrig i fare for ikke at gå videre.

Sammenligning:

Både i ligaen og i Champions League, har Roma haft helt styr på begivenhedernes gang. De sidste par sæsoner har de, i ligaen, rodet rundt nede ved en kedelig midterplacering, samt at de har haft svært ved at gøre sig i Champions League. De virker stærkere i år, og hvis de fortsætter deres spil, kan de godt gå hen og overraske.

Analyse af Roma:

Styrke og svagheder:

80’erne var Romas storhedsperiode, og var altid et hold man kunne regne med at se, kæmpe med i toppen, de har dog kun vundet ligaen 3 gange, og det viser at de aldrig har været et rigtigt tophold.

Når der bliver sagt italiensk fodbold, tænker de fleste på defensivt og kedeligt fodbold, samt mange vil sige at de piber og filmer derovre. Italien er bygget op på en stærk defensiv, de så man under VM, men det kan diskuteres hvor vidt det er kedeligt. Det er ikke ligeså sprudlende som spansk fodbold, men de fleste har alligevel teknikken i orden. Roma er ikke anderledes, da de har et godt organiseret forsvar, samt en kreativ midtbane der består af en del brasilianere. Roma har egentlig spillermaterialet til at blande sig i toppen, men mangler stabilitet, samt evnen til at afgøre kampene. Disse to ting har de været langt bedre til i år, end sidste sæson, og de virker som et hold, der vil til at blande sig, ikke mindst i Serie A, men også i det store Europa.

Mange italienske klubber, er gode til at have kører sejr hjem, på en god defensiv, og venter på den rigtige kontra mulighed. Roma har vist sig at være et målfarligt hold i denne sæson, og ligner et hold der tør at spille fodbold. Hvis de mixer det med deres gode forsvar, ser fremtiden ikke værst ud.

Holdet:

Målmænd:

Romas trup byder på to gode målmænd, den unge og talentfulde Gianluca Curci, og den lidt ældre Doni. Der er god kamp en pladsen, men for det meste ser man Doni på mål, da han har en del mere erfaring.

Forsvaret:

Roma har et godt forsvar med både unge, og rutinerede spillere. På højrebacken finder vi den meget erfarne Panucci, der har en fortid i klubber som Milan, Real Madrid og Chelsea. En sikker og pålidelig back, der desværre ikke bliver yngre med årene. Midterforsvaret styres af Mexès og rumænske Chivu, to store og stabile herrer. Venstrebacken er forsvarets svageste punkt, men Tonetto er ikke en spiller der skal undervurderes

Midtbanen:

Midtbanen er Romas stærkeste kæde hvor man har to kreative fløje i Mancini og Taddei, og Perrotta som offensiv midt. Den mere defensiv del af midtbanen styres af den unge De Rossi, og den mere erfarne Pizzaro. En rigtig stærk midtbane.

Angrebet:

I angrebet huserer holdets stjerne, den 30-årige Fransesco Totti. Han har spillet hele sin karriere i klubben, og der er indiskutabelt hvor vidt han starter inde. Der er gode backups i Montella og Nonda, samt det unge talent Stefano Chuka Okaka, der er begyndt at få mere spilletid.

Profiler:

Fransesco Totti:

Fakta:

Født d. 27. september 1976

Nationalitet: Italiener

Tidligere klubber: Har altid spillet hele sin professionelle karriere i Roma

Totti er helt sikkert holdets største stjerne, og har været det i mange år. Hans afslutninger er i særklasse, og han fungerer også tit som oplægger, grundet sit gode overblik. Han er en god teknisk spiller, der kan spille mange steder på banen, og er en af de absolut bedste spillere i verden. Han kan meget let miste hovedet, og lave nogle dumme ting, der resulterer i gule eller røde kort. Udover det har han meget let ved at falde, og filmer alt for tit, hvilket ikke er særlig velset og de eneste fans der kan lide ham, er Romas egne fans.

Mange mener at Totti har spildt sit talent ved at blive i Roma, da han kunne have vundet en del flere titler andre steder. Totti selv har udtalt at kærlighed for klubben betyder langt mere end titler, og den kærlighed ville han ikke kunne finde andre steder end i Roma.

Daniele De Rossi:

Fakta:

Født d. 24. juli 1983

Nationalitet: Italiener

Tidligere klubber: De Rossi er et resultat af Romas talentafdeling

De Rossi er en meget talentfuld defensiv midtbane, og i en alder af 23 er han en af de vigtigste bestanddele både hos Roma, og på det italienske landshold. Selvom han stadig er ung, har han et overblik og en indre ro som en 32-årig, og besidder alt som en defensiv midtbane skal kunne. Hans afleveringer er i top, samt han er en ægte fighter der er professionel nok, til at undgå for mange kort. Udover hans defensive kvaliteter, er han også en glimrende teknisk spiller, og er vigtig i opbygningen af Romas spil, samt en uundværlig oprydder, når de offensive kræfter mister bolden. De Rossi er har helt klart potentiale til, at blive en af de bedste midtbanespillere, han er stadig i udvikling, og fremtiden ser lys ud.

Konklusion:

Roma har et godt hold, med god blanding af unge og erfarne spillere. De har i de seneste år, har svært ved at etablere sig som tophold, men i år ser de ud til at have fundet nogle gemte kvaliteter frem. Hvis de fortsætter de gode takter, kan de sagtens nå langt i Champions League, og en semifinale er ikke urealistisk. Men bolden er rund og alt kan ske i fodbold.



Kommentér



Top-menu
Menu