Наши партнеры

Menu



CL Gennemgang – Barcelona

Skrevet af: Mikkel Exner

F.C. Barcelona

Fakta:

Grundlagt: År 1899

Dragtfarver: Bordeaux rød og mørkeblå

Manager: Frank Rijkaard

Født: 30. September, 1962 (44 år)

Nationalitet: Hollænder

Tidligere klubber:

KNVB: 1998-2000

Sparta Rotterdam: 2001-2002

Barcelona: 2003-

Stadion: Camp Nou

Kapacitet: 112.000

Bedste Champions League præstation:

Mestre i 1991/92 og 2005/06

Barcelonas præstationer indtil nu:

La Primera Division:

I ligaen ligger Barcelona nr. 2, med en kamp i baghånden. Nr. 1 er p.t. Sevilla, som har vist sig at være en skrap modstander. De slog Barcelona 3-0, i den Europæiske Super Cup, i starten af sæsonen og siden da har de kæmpet om førstepladsen i Ligaen, og ligger nu 3 point foran Barcelona.

Barcelona havde problemer med at etablere sidste års form, i den første del af efterårssæsonen. Specielt Ronaldinho underpræsterede, og mange kritikere var efter ham hele tiden. I de seneste uger har de dog fundet det fantastiske og sprudlende spil frem, der kendetegner Barcelona.

Deres sidste opgør inden julepausen var mod Atlético Madrid, der tidligere har voldt Barcelona problemer, og de viste endnu engang at de kunne stå imod giganterne fra Catalonien, da de sikrede sig et 1-1 resultat.

Champions League:

I Champions League, var der ligeledes problemer. De formåede kun at vinde tre kampe, to kampe mod Levski Sofia, og en mod tyske Werder Bremen. Gruppens sidste hold, de engelske mestre fra Chelsea, voldte Barcelona problemer i begge opgør. Første kamp blev 1-0, og anden kamp, der ellers lignede en 2-1 sejr til Barcelona, endte 2-2 i det sidste minut. Og pga. det uafgjorte resultat mod Werder Bremen, i deres første opgør, betød det skæbnekamp på Camp Nou. Der blev konstant snakket om krise i Barcelona, og mange tvivlede på avancement til 1/8 finalerne. Barcelona gav dog kritikerne mundkurv på, da de slog at meget tamt Werder Bremen hold 2-0, en sejr som kunne have være betydeligt større.

Sammenligning:

Barcelona har ikke haft den bedste start på sæsonen, hverken i ligaen eller i Champions League. Mange snakkede om krise i starten af efterårssæsonen, spillet fungerede måske ikke lige efter hensigten, men ikke desto mere vandt de deres kampe. Det haltede dog lidt i Champions League, grunden til det kan være at man undervurderede Werder Bremen, der på det tidspunkt var flyvende, samt at Barcelona lige skulle spille sig i form.

Analyse af Barcelona:

Styrke og svagheder:

Det er først de sidste to sæsoner, Barcelona har fundet den styrke som de besad i 90’erne. Før de vandt mesterskabet i 2004/05 var der gået 5 sæsoner uden nogen pokaler, så i sæsonen 2003/04 ansatte de Frank Rijkaard. Det blev ikke nogen god start for den hollandske træner og Barcelona var tæt på nedrykning, men på mystisk vis fik han vendt skuden og Barcelona endte som toer. Herefter gik det kun fremad og i sæsonen 2004/05, kunne Barcelona atter kalde sig spanske mestre. Men hvad gjorde Rijkaard?

I sæsonen 2003/04 købte catalonierne Ronaldinho, mange fans havde hellere set David Beckham i klubben på det tidspunkt, men det skulle vise sig at være den rigtige investering. Da Rijkaard på mirakuløs vis, vendte den truende fiasko til en 2. plads, valgte han at rydde op i truppen, de gamle spillere røg ud, og holdet blev bygget op omkring Ronaldinho, med spillere som Deco, Eto’o og Edmilson. Det skulle endnu engang vise sig, at være den rigtige beslutning, da holdet vandt mesterskabet i 2004/05. Succesen fortsatte, og i 2005/06 bragte klubben ikke bare ligamesterskabet hjem, det blev også til en Champions League pokal, der dermed sikrede Barcelona ”The Double”. I år ser holdet endnu stærkere ud, og forventninger er tårnhøje.

Barcelonas hold består af en masse teknisk anlagte spillere, som man typisk ser på spanske hold, og teknikken og angrebsspillet er også det Barcelona ligger vægt på. Barcelona er spækket med stjerner og individualister, og alligevel fungerer de som et hold. Selvom man ikke er Barcelona fan, eller ligefrem foragter dem, kan man ikke undgå at blive forblændet af det de kan med en bold. Afleveringerne er millimeter præcise, og man ser fantastiske langskud, både fra midtbanen og angrebet, samt sublime boldkundskaber fra bl.a. Ronaldinho og Messi. Al denne offensive og kreative fodbold, kan let overskygge defensiven, men hvad er et hold uden forsvarer? Barcelona hentede i sommers Zambrotta og Thuram, to gode forstærkninger, specielt Zambrotta, der er gået direkte ind i startopstillingen.

Selvom Barcelona virker som et komplet hold, har de også et par svage punkter. Man så i starten af sæsonen at de spillede under evne, og mange kritikere var efter dem. Grundet Barcelonas succes, er folk begyndt at tro, at de er guddommelige. Det resulterer i at der før hver eneste kamp, ligger et gigantisk forventningspres, og hvis de så ikke levere genialt sambabold, som var tilfældet i starten af sæsonen, er det ikke godt nok. Netop dette forventningspres var grunden til den ikke så overbevisende præstation, både i ligaen og i Champions League.

Når Barcelona møder udenlandske hold, kan de godt komme ud i problemer, da de hjemme i Spanien er vant til at alle spiller teknisk. Sådan leger man ikke i England, og det kan give Barcelona problemer, da det hårde fysiske spil, mindsker deres chancer for veludført teknisk fodbold. Problemer kan også opstå mod hold, med et godt og organiseret forsvar, for hvis det kikser i offensiven, er der meget få der er tilbage for at forsvare. Det kan resultere i at de taber en dum kamp på kontramål.

Men alt i alt virker Barcelona som et af verdens bedste hold, og mange af deres modstandere ”frygter” dem, med god grund.

Holdet

Målmænd:

Victor Valdés er holdets klare 1. målmand. Den 24-årige spanske målmand, har være en vital del af Barcelonas succes de to seneste år. Han er en klassemålmand, der stadig har sine bedste år til gode.

Albert Jorquera er holdets 2. målmand, og bliver aldrig mere end det.

Forsvaret:

I det lidt glemte forsvar, finder vi en masse stærke navne, og Barcelonas midterforsvar består hovedsageligt af Carles Puyol og Rafael Márquez, og en god reserve i form af erfarne Lilian Thuram. På backpladserne har de den nyindkøbte verdensmester, Gianluca Zambrotta, der mest bliver brugt på højreback, da venstrebacken er besat af Giovanni Van Bronckhorst, der deler pladsen med Sylvinho.

Midtbanen:

Barcelona har en frygtindgydende midtbane, og da holdet stiller op i 4-5-1, er det der spillet formes. De spiller med en defensiv midt der for det meste styres af Edmílson, men Barcelona har mange bejlere til denne position. Lige foran Edmílson, ligger Xavi og Deco, dog har man også Andrés Iniesta der ikke er langt fra en plads i startopstillingen. På fløjene har man to af de absolut bedste, superstjernen, Ronaldinho, og supertalentet, Lionel Messi. To spillere med en teknik i højeste klasse, og evnen til at afgøre en kamp på egen hånd.

Angrebet:

Her finder vi en af de bedste angribere i La Primera Division, Samuel Eto’o. Den hurtige og stærke camerounske landsholdsspiller er meget alsidig, og kan bruges på fløjene samt den offensive midt. Han er dog klart bedst som angriber. Som erstatning har de den nyindkøbte islænding, Eidur Gudjohnsen, der dog har haft svært ved at falde til, heldigvis situationen er ved at blive bedre, og han har vist sig som en målfarlig angriber. Barcelona er også i besiddelse af den lille argentiner, Saviola, der egentlig ikke er ønsket i klubben.

Profiler:

Ronaldinho:

Fakta:

Født d. 21. Marts 1980

Nationalitet: Brasilianer

Tidligere klubber: Grêmio, Paris St. Germain

Transferbeløb: 226,6 mio. DKK

Ronaldinho kom til Barcelona d. 19. juli 2003 som 2. valg, da det ikke lykkedes klubben at hente David Beckham, men han overbeviste hurtigt alle om, at det var held i uheld, ved at være en vital del af Barcelona fik reddet den ellers skuffende start på sæsonen 2003/04. Efter den sæson var han den klare stjerne på holdet, og spillet blev opbygget efter ham, og han har siden da gengældt den tillid på fornemmeste vis, ved igen at være en af hovedparterne i Barcelonas to spanske mesterskaber, samt Champions League succesen.

Ronaldinho elsker fodbold, og det er tydeligt at se, da han spiller med en utrolig lyst og gnist. Han er fantastisk at se både på og uden for banen, da han er så taknemmelig for det han har opnået. Den glæde vælger han at dele med andre og han har for nylig indviet en skole i sin fødeby, Port Alegre. Skolens formål er at hjælpe socialt belastede børn.

Ronaldinho er nok den bedste teknikker indenfor fodboldens verden. Man må sidde og glo målløs på skærmen når han rigtig folder sig ud, da han kan de mest ufattelig ting med en bold. Uanset hvor presset han er, kan han altid finde på en dribling, eller lægge en perfekt aflevering til en medspiller. Han er også i besiddelse af en sparketeknik i verdensklasse, og er en af de førende frisparksskytter på fodboldscenen. Udover alt hans tekniske kunnen, er han også meget målfarlig, og er altid god for over 15 mål pr. sæson.

Ronaldinho og Brasilien havde et meget skuffende VM, og mange kritikere var efter ham. Hvor var de geniale driblinger? Hvor var de fantastiske frispark? Der havde inden VM været et kæmpe pres på Brasilien og ikke mindst Ronaldinho, mange betegnede dem som verdensmestre inden VM overhovedet startede, og det pres kunne umuligt undgå at påvirke Ronaldinho. Da sæsonen startede lå der et endnu større pres på den ydmyge brasilianer, da han skulle bevise at kritikerne tog fejl. Desværre fik han en skuffende sæsonstart og kritikken blev værre og værre. I de seneste uger har han dog genfundet formen, og kan meget vel blive en vital faktor angående Barcelonas succes, igen i år.

Carles Puyol:

Fakta:

Født d.13. April, 1978

Nationalitet: Spanier

Tidligere klubber: Har spillet i Barcelona siden han var 17 år.

Carles Puyol har spillet hele sin professionelle karriere i Barcelona. Han er meget alsidig, og kan pga. sin teknik spille højreback, men han er også fysisk stærk og en god markeringsspiller, så han kan også spille midterforsvar, hvor han bruges nu da man har hentet Zambrotta. Barcelonas spillestil er meget offensiv, så det er ikke Puyol man hører mest om, men anføreren er stadig en af de vigtigste på holdet. Han er meget beslutsom og ofrer sig for holdet, og selvom om hans spillestil er ret aggressiv, så er han professionel nok til at undgå alt for mange gule og røde kort, som er et problem hos mange andre midterforsvarere af hans støbning. Han udgør et rigtig godt makkerpar med Rafael Márquez, og sammen organiserer de forsvaret godt. Puyol er meget stabil i hans præstationer, og man kan altid regne med ham, da han giver sig 110% i hver eneste kamp.

Konklusion:

Barcelona er et af verdens bedste hold, og er i besiddelse af de største stjerner. De viste usikkerhed i starten af sæsonen, men er begyndt at spille som man kender dem. Der er store chancer for at de kommer langt, og mange ser dem også som storfavoritter til at tage titlen for 2. gang i træk, men lad os nu se om forventningspresset bliver for stort.



Kommentér



Top-menu
Menu