Fakta:

Grundlagt: År 1903

Dragtfarver: Rød og hvid

Manager: Javier Aguirre Onaindía

Født: 1. december, 1958

Nationalitet: Mexicaner

Tidligere klubber:

C.F. Atlante: 1995-1996

C.F. Pachuca: 1998-2000

Mexico: 2001-2002

Osasuna: 2002-2006

Stadion: Vicente Calderón

Kapacitet: 54.851

Bedste præstation i Champions League:

Sølv i 1973-1974

Atlético Madrids præstationer i denne sæson:

La Primera Division:

En meget blandet sæson, hvor spillet har varieret fra det helt sublime til det fuldstændig forfærdelige, er i fuld gang. Det er både blevet til store sejre og store nederlag, samt flere dumme pointtab mod modstandere, der burde være overkommelige. Forsvaret har været et af ligaens dårligste, men et af ligaens mest scorende offensiver, har dog sørget for, at Atlético Madrid kan friste tilværelsen i den øverste del af tabellen.

De er indblandet i kampen om de europæiske pladser, men der er skarp konkurrence, og chancen for en slutplacering, på en af de øverste pladser, er formentlig allerede forduftet. Flere hold kommer fra baghjul, og hvis holdet fra Madrid ikke er påpasselige, kan denne sæson nemt ende som en fiasko.

Champions League:

I Champions League har Atlético Madrid spillet meget sikkert, hvilket resultaterne viser, til stor overraskelse for nogen. Vejen til Champions League bød på en udfordring mod tyske Schalke 04, som de udraderede fuldstændigt på hjemmebane, efter at have tabt den første kamp i Tyskland. I gruppespillet har udfordringerne også været store, hvor de var i gruppe med favoritterne fra Liverpool og henholdsvis Marseille og PSV Eindhoven. De startede som lyn og torden, hvor de slog PSV i Holland, og kunne derfor tage tre point med hjem i bagagen. Siden har det kørt på skinner, og ingen nederlag er blevet registreret.

Sammenligning:

Efter at have været en tur nede og vende i Segunda Division, har Los Colchoneros, som Atlético Madrid kaldes, i den seneste sæson oplevet den største succes i ti år. En fjerdeplads i ligaen gav en plads i kvalifikationen til verdens mest prestigefyldte turnering, og i de to turneringer har Atlético Madrid spillet som nat og dag.

Det svingende spil, med store udsving i den hjemlige liga, er ikke overført til Champions League, hvor de har spillet med stor disciplin, og har været konstant konsekvente. Koncentrationen har været ekstrem høj i den europæiske turnering, hvor to flotte uafgjorte resultater mod Liverpool er blevet hentet, mens man har slækket mere på tingene i Spanien, hvor point er blevet smidt mod hold fra den lavere del af ligaen.

Analyse af Atlético Madrid:

Atlético Madrid er et af Spaniens mest succesrige hold. Ni gange har de vundet det spanske mesterskab siden klubbens opstandelse i 1903. Efter deres første mesterskab oplevede klubben massiv succes, hvor de i en periode var det eneste hold, der kunne presse rivalerne fra Real Madrid. I de seneste par år er der dog blevet længere mellem triumferne, og andre mesterskabskandidater er fundet.

Som sagt har spillet været meget svingende, og Atlético har svært ved at holde koncentrationen over en hel kamp. Forsvaret er klart deres svageste led, og rigtig mange mål bliver lukket ind. Det er en sjældenhed, at spillerne kan trække deres rent bur-bonus, og de har næsten måttet hente læderet ud af nettet dobbelt så mange gange, som kampe de har spillet. Heldigvis for Atlético har deres offensiv været meget målrettet, og mål på samlebånd er blevet scoret. En meget giftig angrebsduo er etableret i front, som to sydamerikanere udgør, og de to tilsammen har scoret halvdelen af Atlético Madrids mål. De mange mål gør, at Indios ikke befinder sig på en dumpe-plads i La Primera Division.

Træner Javier Aguirre kører med et rotationsprincip, hvor mange spillere bliver bragt i aktion, og mange spillere får spilletid i benene. Hele nitten spillere har i denne sæson spillet over ti kampe, hvilket giver en god bredde i truppen, som er en nødvendighed, hvis man vil være tophold. Han har dog stadig sine favoritspillere, hvilket man nok vil kalde stammen på holdet, og de skulle helst være at befinde på græsset gang efter gang. Statistikkerne viser, at Atlético Madrid oftest er mest farlige i starten og slutningen af kampene. De fleste mål de scorer, bliver hamret ind i løbet af de sidste minutter, så hvis der ligger et faretruende nederlag over Vicente Calderón, skal man aldrig afskrive holdets chancer for et muligt comeback.

Holdet:

Målmænd:

Klubben råder over to rigtig gode keepere, med en masse erfaring mellem stængerne. Der er usikkerhed om, hvem der egentlig er førstemålmand, selvom Grégory Coupet blev købt til den position i sommers fra franske Lyon. Han har dog været meget svingende i præstationerne, og grundet et mere stabilt niveau fra Franco, må han anses som værende førstevalg. Leonardo Franco har spillet et par landskampe for Argentina, og kom til Atlético i år 2004. Han har en enorm erfaring, da han allerede fik debut i den argentinske liga som 16-årig. Begge keepere er gode, men har dog ikke haft verdens heldigste sæson, hvor mål er fløjet ind omkring ørene på dem.

Forsvaret:

Forsvaret har været meget omtalt indtil videre, og det har ikke været positiv kritik. Hvis man ruller øjnene ned over listen med forsvarsspillere, skulle man ikke tro, at de kunne have problemer. Selve forsvaret er nemlig fysisk stærkt, og samtidig krydret med en god hurtighed. De har bare underpræsteret meget, hvilket måske skyldes at deres vice-anfører kun har spillet sølle tolv kampe i denne sæson. Desuden har holdningen været meget nonchalant, og for dårlig teknik har kostet dyrt.

Midtbanen:

Midtbanen i Atlético er virkelig stærk. En meget offensiv midtbane, hvor alle spillere kan noget på egen hånd. Flere af spillerne har en flot teknik, og kan let sætte flere mænd af. Dog kniber det med støtten til de defensive, da hovedparten af spillerne hellere ser sig selv i en meget offensiv rolle. Her kan de dog også sagtens klare sig, med mange flotte afleveringer, driblinger og afslutninger.

Angrebet:

Angrebet er klart den stærkeste position i en god Atlético-trup. Diego Forlán og Sergio Agüero klæder hinanden godt. De to sydamerikanere scorer mål på samlebånd, og må betragtes som en af verdens mest giftige duoer. De er begge meget tekniske, hvilket passer godt med en midtbane, der er ditto.

Profiler:

Raúl García Escudero:

Født: 11. juli, 1986

Nationalitet: Spanier

Tidligere klubber:

Osasuna: 2004-2007

Raúl García Escudero er en meget komplet midtbanespiller, som både kan dække de offensive og defensive pladser. Han har et godt overblik og er god til at fordele spillet, hvilket gør ham til en vigtig brik i opspilsfasen. Desuden har han et godt langskud. Det var under Javier Aguirres ledelse i Osasuna, at Raúl García for første gang opblomstrede og viste sine kvaliteter.

De to skulle også have fået et meget godt forhold i deres tid sammen for Osasuna, hvilket har været afgørende for hans skifte til Atlético Madrid. Raúl García er en meget spændende spiller, der nok vil få debut på det spanske landshold i de kommende år. Trods sine blot 22 år er han en meget værdigfuld spiller for holdet, da han kan trække hele truppen op i niveau. Hvis han spiller godt, er han en yderst vigtig brik i chancerne for Atlético Madrids mulige videre avancement.

Sergio Leonel Agüero:

Født: 2. juni, 1988

Nationalitet: Argentiner

Tidligere klubber:

Independiente: 2003-2006

Den lille argentiner kan noget med en bold, som kun de færreste kan. Hans hurtighed, boldkontrol, driblinger og teknik gør ham til en helt unik spiller. Sergio Agüero debuterede den 5. juli 2003 i den bedste argentinske række. Han var blot 15 år og 35 dage gammel, hvilket gør ham til den yngste debutant i Argentina nogensinde. De næste tre år brillerede han for Independiente, hvorefter han blev solgt til Atlético Madrid.

Han var udset som den længerevarige lappeløsning for Fernando Torres, men da han blev solgt til Liverpool, måtte Agüero frem i lyset tidligere end planlagt. Han skuffede ikke, og er nu blandt La Primera Divisions bedste spillere, og et af verdens største talenter. Mange anser det derfor kun blot som et spørgsmål om tid, før Agüero står som et stort navn i den ypperligste verdensklasse.

Han betragtes af mange fodboldfans og eksperter som værende den nye Diego Maradona, og skal sammen med sine to landsmænd, Lionel Messi og Carlos Alberto Tevez, løfte Argentina. Hans spillestil minder dog umiddelbart meget om den tidligere brasilianske storspiller Romario. Sergio er dog modsat den forholdsvis dovne Romario mere bevægelig og arbejdsom. Hvis Agüero rammer dagen, kan han køre alle forsvarer i verden fuldstændigt tynde, og må derfor ses som en særdeles vigtig spiller i Atlético Madrid.

Konklusion:

Hvis Atlético Madrid forsætter de fine takter, de har haft i Champions League, samt får styr på det vaklende forsvarsspil, kan de nå rigtig langt. Truppen er bred, og når træner Javier Aguirre kører med sit meget debatterede rotationsprincip, er der mange friske spillere. Skader hos nøglespillerne skal dog undgås, da ikke alle dem der sidder på bænken, har de fornødne kvaliteter til at gå direkte ind og erstatte i vigtige opgør som Champions League.

Første opgør i 1/8-finalerne byder på et møde mod de portugisiske mestre FC Porto, og her må chancerne anses som yderst gode. FC Porto har ikke samme trup, som da de kunne hæve pokalen med de store ører for et par år tilbage, og det burde kunne udnyttes. Atlético Madrid er underdogs til turneringen, men muligheden for at komme langt er der, og man kan muligvis overraske på samme måde, som Villarreal gjorde, da de havnede i en semifinale mod Arsenal.

Skrevet af Matias Jespersen