Menu



AGF

Vi har kigget nærmere på AGF, der efter kun en enkelt sæson på anden klasse igen er vendt tilbage blandt de bedste – uden træerne dog vokser ind i himlen af den grund.

Højt at flyve dybt at falde. Sådan har det været for traditionsrige AGF gennem de senere år. Et point i parken eller på Brøndby Stadion fik stemningen op på kogepunktet – AGF var urørlige, troede man selv. Den glans blev først pillet væk da AGF tog det første rigtige skridt i mange år, da Ove Pedersen blev ansat som cheftræner.

Han tiltrådte i foråret 2006, uden at kunne redde klubben fra nedrykning. Det store oprydningsarbejde kunne gå i gang. De mange udlændinge blev afløst af unge egne talenter og enkelte profiler som Peter Graulund og Peter Sand til at trække læsset – krydret med kvalitet fra de nordiske lande. Dog i langt mindre omfang end tidligere, hvor kvalitet også er kvalitet.

Økonomien skulle stemmes, så de røde tal blev sorte. På kun et år er det lykkes. AGF er tilbage hvor de hører til, takke være tålmodigt og målrettet arbejde fra Ove Pedersen og den sportslige ledelse.

Efter oprykningen har Ove Pedersen selv været i tvivl om, hvor godt AGF egentlig står efter et enkelt år udenfor rampelyset. De Hvide har alle muligheder for igen at komme op i den bedste halvdel og måske blande sig om medaljerne. Århus by oser af fodbold og tilskuerne strømmer til. Skulle interesse alene afgøre placeringerne i SAS ligaen ville AGF høre til i toppen. Men nu er det engang inde på banen at kampene afgøres. Derfor venter der også stadig AGF et stort stykke arbejde før forventninger og realiteter mødes i den sjove ende af tabellen. En sejr over de større hold gør det ikke alene. Det er de lange seje træk der skal til, hvilket Ove Pedersen også er garant for med sit tålmodige arbejde i kulissen.

Med forventninger hører også presset. Selv om AGF har hentet erfarne spillere til, vil der stadig være en stamme omkring holdet af unge spillere, som først skal modnes til det pres der uden tvivl vil komme til et hold med AGF’s genklang.

Op til den nye sæson i SAS Ligaen har AGF styrket sig med Kim Madsen (Hansa Rostock), Jerry Lucena (Esbjerg), Alex Valencia (IK Start), Ulrik Lindkvist (FC Midtjylland). Specielt de to førstnævnte har tidligere vist klassen. Dog har Jerry Lucena aldrig været og vil heller aldrig blive en spiller der råber højest når modgangen melder sig. Alex Valencia betegnes som en rigtig dygtig spiller når det kører for ham, men også en spiller der svinger lidt i kvalitet. Ellers sad han heller ikke på bænken i IK Start.

På afgangssiden har AGF sagt farvel til Jacob Rasmussen, (karrierestop), Peter Sand (træner-assistent), Navid Dayyani (karrierestop).

Den store eufori og interesse for AGF vil bære De Hvide langt, men for at man for alvor skal regne med AGF til en placering omkring midten kræver det fortsat tilgang af mindst en klasseangriber til Peter Graulund. Noget AGF sikkert også er helt bevidst om, men til forskel fra tidligere nu har en træner ved navn Ove Pedersen, der ikke bare køber hvis ikke prisen er den rigtige. Af samme grund en Søren Berg (Randers FC) eller Christoffer Poulsen (FC Midtjylland) ifølge rygtesmedene ikke endte i AGF, som ellers ville have pyntet godt. Det gjorde de ikke, angiveligt fordi økonomien i dem var for højt i den kabale der også skal gå op mellem sportsligt og økonomisk sidevægt. Dertil havde køberne i forhold til AGF fået et forspring fra sidste sæson efter salgene af Djiby Fall, Kristian Bak og Dennis Sørensen, som alle skæppede godt i klubkassen hos Randers FC og FC Midtjylland. Meget vil også undre, hvis ikke AGF køber flere i dette transfervindue. Eller senest op til forårets kampe til slutspurten om placeringerne. Det skal bare vægtes lidt mere ligeligt til den økonomiske situation.

I sæsonpremieren den 18. juli ligger AGF hjemme ud mod AC Horsens. Derefter venter OB (h), Esbjerg (u), FCK (h), AaB (u). Ikke noget dårligt udlægningsprogram, som med lidt medvind og marginaler kan bringe oprykkerne med helt frem i tabellen. En start som i givet fald vil sætte de glade AGF-fans på den anden ende og give håb om en forventningsfuld sæson.

Omvendt skal der heller ikke meget til at vælte korthuset. Modgang har AGF haft meget af gennem de senere år og vil efter oprykningen også komme styrket ud af det. Men at komme op og gøre sig på første klasse som oprykker i den bedste halvdel er lige optimistisk nok. Nøgternt vurderet vil det set over den lange bane blive til en placering i nederste halvdel, hvor flere af klubbens unge spillere til gengæld vil få hår på brystet til de kommende år hvor de gode tider med metal igen kan vente på AGF.

Vores bud på en slutplacering: 9

Leveret i samarbejde med Netsuperligaen.dk



Kommentér



Top-menu
Menu