Liverpools spanske keeper Pepe Reina har været ude at sige, at han håber på Barcelona-sejr i Champions League-finalen, så Manchester United ikke vinder endnu et trofæ i denne sæson.
Selv har Pepe Reina i denne sæson været med til at slå Manchester United to gange, og han håber at FC Barcelona kan følge nogle af de takter, som har ført Liverpool til sejre mod United, og at spanierne på den måde kan holde United fra et vinde endnu et trofæ foruden Carling Cuppen og Premier League-titlen.
“Sandheden er, at det ikke er let at vinde over Manchester United to gange på én sæson,” siger Pepe Reina til den store catalanske radiostation RAC-1.
“Nøglen til vores sejre var, at vi spillede med en vis nerve og spillede pasningsspil fra mand til mand. Det er den måde, man gør mest skade mod dem,” forklarer Pepe Reina.
Reina tror, at Barcelona vil spille på netop den måde, og han håber det fører til, at United ikke vinder Champions League-trofæet.
“Jeg tror at Barcelona vil spille på den måde, og jeg håber de vinder fordi de er et spansk hold, og fordi jeg ikke ønsker at vores store rivaler skal vinde titler.”
Champions League-finalen bliver spillet d. 27. maj kl. 20.45 dansk tid på det Olympiske Stadion i Rom.

d. 01/06/2026 22:57 |
Skriv et svar