Manchester City har her til aften præsenteret Shay Given som nu målmand i klubben. Given gennemførte det obligatoriske lægetjek i morges, og kan altså nu kalde sig City-keeper.
Shay Given kunne ikke passe målet for Newcastle, da de i dag mødte Sunderland i en kamp, der endte 1-1. Given var nemlig i Manchester, hvor han var i færd med at få de sidste formaliteter på plads med Manchester City. Her til aften blev skiftet en realitet, bekræfter klubben på sin hjemmeside.
”Jeg har længe sagt, at vi har brug for erfaringen, som en målmand som Shay har. Jeg er meget glad over, at vi har været i stand til at skaffe sådan en dygtig målmand og en, der er så agtet af alle i Premier League,” fortæller manager Mark Hughes til klubbens hjemmeside.
Skiftet betyder, at Kasper Schmeichel kommer i overskud i målmandshierarkiet, hvilket åbner op for en lejeaftale andetsteds, hvor han kan få førsteholdsfodbold.

d. 21/08/2026 13:54 |
Skriv et svar