Наши партнеры

Menu



Biografi: Frank Arnesen

Fulde navn: Frank Arnesen

Født: 30-09-1956

Landskampe/mål: 52 (14)

Verdensmesterskaber: 1

Europamesterskaber: 1

Klubber: Fremad Amager, AFC Ajax, Valencia, RSC Anderlecht og PSV Eindhoven

Klubtrofæer: Æresdivision-mester seks gange, KNVB Cup (den hollandske pokalturnering) to gange og Europa Cuppen.

Starten på karrieren

Frank Arnesen er født og opvokset på Amager, derfor startede Arnesens fodboldkarriere naturligt nok i den lokale klub Fremad Amager, som han sammen med vennen Søren Lerby, var med til at føre op i den bedste danske række i en alder af blot 17 år. Året efter i den bedste række slog Arnesen straks til, og det vakte stor opmærksomhed fra udlandet, hvilket resulterede i en kontrakt med mægtige Ajax, hvilket også galt for Arnesens gode ven Søren Lerby.

I starten af sin tid i Ajax fik Arnesen ikke ret meget spilletid, men efter et par sæsoner slog han for alvor sit navn fast, da han blev udnævnt til anfører og var en af hovedmændene bag Ajax’ mesterskaber i 1977, 1979 og 1980.

Den tekniskstærke spiller drog i 1981 fra den hollandske storklub til Valencia, hvor Arnesen i sine to år i klubben ikke formåede, at vinde nogle titler, og desværre for ham, så blev meget af hans tid i Spanien brugt på at pleje knæskader, hvilket understreges ved at han kun spillede 32 kampe fra 1981-83.

Efter to år i det spanske, tog Arnesen videre til Belgien, nærmere betegnet den daværende storklub, Anderlecht, hvor han desværre ikke fik den store sportslige succes, da den ambitiøse klub i Arnesens tid i klubben, ikke formåede, at vinde én eneste titel.

Triumftoget

Da de to mindre heldige år i Anderlecht var overstået, tog Arnesen ”hjem” til Holland, hvor han spillede for PSV Eindhoven sammen med Jan Heintze, Søren Lerby og Ivan Nielsen. Der fik Arnesen succes for første gang siden hans Ajax-tid, hvor han vandt mesterskabet tre gange, pokalturneringen to gange og Europa Cuppen en gang.

Landsholdsmæssigt var den teknisk stærke spiller med på Sepp Pionteks dynamithold i midten af 80’erne. Arnesen selv var en af de helt store profiler på det talentfulde danske hold, der var med til EM i 1984, hvor Arnesen endte med at blive dansk topscorer med tre mål. Under VM 1986 der havde Arnesen også stor betydning for Danmarks avancement fra gruppespillet. Gruppespillet blev dog Arnesens sidste kamp under slutrunden, da han noget tåbeligt fik rødt kort i den sidste puljekamp mod Vesttyskland.

Tiden efter spillerkarrieren

Et par år efter Arnesens karriere sluttede, blev han tilbudt assistenttrænerjobbet for den daværende PSV-træner, Bobby Robson. Efter nogle år som assistent for Robson, der blev Arnesen gjort til sportsdirektør, hvilket senere hen viste sig at blive et rigtig godt valg. I sin tid som sportschef i PSV formåede han, at opdage flere kommende verdensstjerner som Ronaldo, Romario, Ruud van Nistelroy, Jaap Stam og Arjen Robben. Derfor kom det ikke som nogen stor overraskelse, at Arnesen i 2005 blev kåret som verdens bedste sportschef og senere hen skiftede PSV ud med engelske Tottenham.

Arnesens Tottenham-tid fik dog en brat ende, da han blev suspenderet af Tottenham, fordi han var set sammen med Roman Abramovic, der angiveligt forhandlede med Arnesen om at få ham til Chelsea som talentchef. Chelsea havde dog glemt en ting, nemlig at kontakte Tottenham før de førte personlige forhandlinger, og derfor suspenderede Tottenham straks den danske sportschef. Noget tid efter suspenderingen, blev Tottenham og Chelsea enige om, at Chelsea skulle betale omkring otte millioner pund for Arnesen. I sin tid i Chelsea, har danskeren været med til at købe spillere som John Obi Mikel, Salomon Kalou, Ben Sahar og danske Morten Nielsen.

Skrevet af Patrick Andersen



Kommentér



Top-menu
Menu