Наши партнеры

Menu



21. december: Preben Elkjær

Fulde navn: Preben Elkjær Larsen

Født: 11. september 1975

Landskampe/mål: 69 (38)

Verdensmesterskaber: Ingen

Europamesterskaber: Ingen

Klubber: Vanløse IF, 1. FC Köln, K.S.C. Lokeren, Hellas Verona og Vejle Boldklub

Ligakampe/mål i alt: 383 (166)

Klubtrofæer:

FC Köln: Tysk mester – 1977/78. DFB Cup: 1977 og 1978.

Hellas Verona: Italiensk mester – 1984/85

En hurtig afgang til udlandet

11. september 1957 – umiddelbart ikke en dag, som de fleste kender, men ikke desto mindre er det dagen, hvor en af Danmarks bedste angribere gennem tiderne kom til verden. Preben Elkjær Larsen, eller bare Preben Elkjær, er navnet, og det bør stå skrevet i alle danske fodboldinteresseredes hjerner og i mindst et par italienske.

Preben Elkjær var i hans spillende karriere kendt som en fighter af guds nåde, og aldrig ville han en tabe en bold, uden at forsøge en øjeblikkelig tilbageerobring. Karrieren blev startet som ung purk i Frederiksberg BK, men talentet bragte ham hurtigt videre til Vanløse, hvor han nåede at score syv mål i femten optrædener, forinden hans talent blev opdaget i udlandet. Den daværende storklub, FC Köln, var klubben, som fik øjnene op for danskeren, og smed derfor en beskeden sum efter den 20-årig Elkjær, og et eventyr var således skudt i gang.

Elkjær – en helt og en skurk

Preben Elkjær har aldrig været kendt som en person, der makkede trit og ret, men derimod som en spiller, man måtte holde ekstra opsyn med. Derfor hjalp det heller ikke på forholdene i den tyske disciplinprægede klub, at Elkjær var storryger, og eftersom der i 9 kampe hos den tyske klub ikke var større tegn på succes, blev Preben Elkjær solgt videre.

Samtidigt var Preben Elkjær også uregerlig og til tider næsvis. Hos Köln havde træneren konfronteret ham med Elkjær med en bytur, hvor Elkjær øjensynligt havde haft en flaske vodka.

Til det svarede Preben Elkjær: ”Du lyver. Det var ikke vodka, det var whisky.” Ja, bare for nylig har pressen mærket undertoner af en ellers savnet ”Gavflab”. Zlatan Ibrahimovic blev tilspurgt om kritik fra danskeren, Preben Elkjær, til hvilket han svarede: ”Hvem er det? – Dansk? Ingen anelse.”

”Hvis Zlatan vil gøre sig morsom på min bekostning, så ham om det. Jeg kan bare sige, at jeg kender til mange svenske spillere, som er fra før jeg selv begyndte at spille fodbold. Jeg har i hvert fald styr på historien,” var danskerens svar til den svenske avis Expressen.

Alligevel var der sket noget positivt i Köln, trods den kække fyrs modstræbende karakter, og dette positive var, at landsholdet havde fået øje på Elkjær, og det 27. juni 1977. Debutkampen var mod Finland, og Elkjær greb hurtigt sin landsholdschance ved at score begge Danmarks mål og derved sikrede de rød-hvide en sejr.

Som før skrevet blev Elkjær dog solgt videre fra Köln. Lokeren i Belgien fik danskerens underskrift, og her synes tingene at falde på plads. Beslutsomhed samt målnæse var de hovedsagelige grundsten til, at Elkjær efter 190 kampe for den belgiske klub havde puttet 98 mål i kassen.

Samtidigt var han af betydning for Danmarks internationale turneringsdrømme, idet han var blevet en fast del af den danske trup. Således var han også med til at sikre, at Danmark kvalificerede sig til sin første internationale turnering nogensinde, hvilken fandt sted i 1984 i Frankrig, og her fandt det endeligt landsholdsmæssige gennembrud sted.

Mål mod Jugoslavien samt en matchvindertitel mod Belgien blev dog næsten glemt efter, at han brændte et straffespark i straffesparkskonkurrencen mod Spanien, der endegyldigt sendte Danmark ud af EM.

Samtidigt med, at Elkjær nød landsholdssucces blev han også mødt med større udfordringer klubmæssigt. Disse udfordringer blev dog ikke hos Lokeren i Belgien, men i stedet hos en i dag falden gigant, Hellas Verona. Atten millioner i danske penge blev transfersummen, og hvis man kigger tilbage, må de penge siges at være givet godt ud.

Han blev hurtigt en af de afgørende kræfter hos den italienske klub, og specielt en situation er Elkjær blevet husket for i Italien. Danskeren tabte sin højre støvle, men alligevel fightede danskeren sig til et flot mål, som i øvrigt ikke blev dårligere af, at det hændte mod Juventus. Samtidigt vandt Hellas Verona, med Elkjær som en af frontfigurerne, det italienske mesterskab i 1985.

Landsholdet havde også Elkjær på holdkortet ved VM i 1986, hvor han endegyldigt slog sig fast som af de mest fremtrædende figurer i dansk landsholdssammenhæng. Fire mål i kampen mod Uruguay i denne turnering står som det klareste landsholdsbillede af Elkjær, hvilket må siges at være en af angriberens største bedrifter gennem karrieren.

Dog har alt en ende, og det fik Elkjærs, samt andre daværende landsholdsspilleres, landsholdskarriere at føle. Både resultat- og spillemæssigt var Danmark nede i en kuldkælder ved VM i 1988, og herved indtraf et generationsskifte, som Elkjær måtte bukke under.

Hans sidste landskamp blev 2-0-nederlaget til Vesttyskland. Samtidigt fik samarbejdet med Hellas Verona ende i 1988, hvorefter Elkjær satte sejl hjem mod Danmark. Her blev han en del Vejles trup, men fandt dog kun delvis succes, og trak sig således som 33-årig tilbage fra den professionelle fodboldkarriere.

Mediemand og træner

Dog fortsatte han på old-boys-niveau, hvor han i Skovshoved I.F. blev ført sammen med andre forhenværende danske landsholdsspillere. Som old-boys spiller vandt Elkjær et dansk mesterskab, og senere hen forsøgte han sig som træner for Silkeborg, hvilket dog ikke var med stor succes.

Desuden har han forsøget sig indenfor medierne, hvor han blandt andet har forsøgt at stable en sportskanal op, dog uden held. Ligeledes er han nu ekspertkommentator hos TV3+’s Champions League-dækning.

Navnet Preben Elkjær er i Danmark i dag indbegrebet af den kæmpende fighter. Han var en af de spillere, som kunne så et frø, som kunne gro sig stort, hvilket ses med hans medvirken til at vende danskernes mening om fodbold til noget positivt. Ikke bare hans spil var glorværdigt, ligeledes var hans karakter.

Skrevet af Christian Hallas



Kommentér



Top-menu
Menu