Fulde navn: Per Christian Røntved

Født: 27. januar 1949

Klubber: Brønshøj, Werder Bremen, Randers Freja

Landskampe/mål: 75 (11)

Europamesterskaber: Ingen

Klubtrofæer: Ingen

Gennembrud

Per Røntved slog igennem hos ”hvepsene”, Brønshøj, i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Han var oprindeligt forward, og det var også på den position, han slog igennem hos Brønshøj. Han var en meget målfarlig angriber, og hans veludviklede målnæse gav ham da også debuten på det danske landshold i en 1-1 kamp mod vores svenske naboer i juni 1970.

Hans indsats i kampen var solid, og det samme kan man sige med mange af hans andre indsatser i den rød-hvide trøje. Både hans topniveau og hans bundniveau var utrolig højt, og det var en af de ting, der bragte ham langt i karrieren.

Stjerne i Tyskland

I 1972 fik den tyske klub Werder Bremen øje på hans talenter som målscorer. De var på jagt efter en forstærkning til truppen, og så derfor den danske helt som en god mulighed. Det var primært hans flotte præstationer i de Olympiske Lege i 1972, der fik Werder Bremen til kigge nordpå mod lille Danmark. Per Røntveds gode præstationer på landsholdet fik også landstræneren til at give ham muligheden som anfører for hans nation.

De første par sæsoner i Tyskland og Werder Bremen spillede han midtbane, men de fandt ud af, at han var fantastisk alsidig. Derfor fik han chancen som styrmand i forsvaret, og den mission lykkedes til fulde! Men på trods af at han blev rykket ned i forsvaret, mistede han ikke sin sans for, hvor målet stod. Han spillede i alt i syv sæsoner i den tyske klub med de grønne og hvide dragter, og selvom han spillede forsvarsspiller i mange af dem, scorede han hele 40 mål i 194 Bundesligakampe. Langt over det sædvanlige for en forsvars- og midtbanespiller.

Fighteren tilbage til Danmark

Der skal da heller ikke være tvivl om, at Werder Bremen værdsatte danskeren. Han var altid garanti for en god præstation, og udover det, havde han et fighterinstinkt, der sjældent er set bedre. Det var nok også en af grundene til, han fik anførerbindet på det danske landshold. Hans seriøse indgang til tingene, bragte ham langt.

De kunne dog ikke beholde ham for evigt. I 1977 forlod Franz Beckenbauer Tysklands storklub, Bayern München, og det fik klubben til at prøve at hente danskeren som erstatning – dog uden succes. Danskeren takkede pænt nej til klubben. Werder Bremen var hele tiden blandt nedrykker-kandidaterne, men Per Røntved blev i klubben, da han havde for mange følelser for den til at forlade den.

Men på trods af hans følelser for klubben, sagde han alligevel farvel og tak til den, og drog videre til Randers Freja, der lå i den næstbedste danske række. Det var ikke noget, Fodbold-danmark havde regnet med, eftersom han havde fået tilbud fra selveste Bayern München, men han sagde, at han ville finde glæden ved at spille fodbold. Mange vil mene, det er et skridt ned af stigen, og med øjne på de mange flere penge, han kunne have tjent i Bayern München, var det da heller ikke fornuftigt. Han blev dog på landsholdet, hvor Sepp Piontek havde overtaget landstrænerposten.

Tragisk ulykke

Da han havde spillet 3 ½ sæson i den Østjyske klub, Randers Freja, tog han turen til Amerika sammen med sin bror, Kim, for at presse den sidste saft ud af citronen. Eller i dette tilfælde, at presse de sidste penge ud af fodbolden.

Han var på et tidspunkt hjemme i Danmark, hvor han, konkurrence-syg som han var, legede med sin bror, Kim. Det gjaldt om at hoppe flest gange. Han var som nævnt et fighter-menneske, der aldrig ville tabe, og det gjorde ham elsket og fantastisk på fodboldbanen. Denne gang var det dog, set i bakspejlet, langt fra godt. Han endte med at få en hjerneblødning, og på trods af hans hustrus hurtige reaktion, der med det samme greb telefonen og ringede efter en ambulance, var der ikke så meget at gøre. Per Røntved blev indlagt, og udsigterne så ikke gode ud; han så ud til at blive halvt lam.

Efter fodbolden på banen

Gennem de sidste to årtier, har han holdt foredrag rundt omkring i landet. Omkring hvordan det er at være fodboldspiller, og hvordan man kommer igennem livet efter sådan en ulykke, han har været ude for.

Skrevet af Benjamin Muschinsky