Eksklusivt portræt: Nikola Saric - 1. del

Han er 18 år gammel, og betegnes af mange som et af Danmarks største fodboldtalenter. Karrieren startede i en flygtningelejr på Fanø, og talentet har sidenhen udviklet sig eksplosivt. TotalBold.dk bringer første del af portrættet om Nikola Saric.

Nikola Saric er dansk statsborger, men kommer oprindeligt fra Bosnien/Hercegovina, hvorfra han flygtede sammen med familien i forbindelse med krigen i 1992.

Saric lægger ikke skjul på, at borgerkrigen har haft stor indflydelse på hans opvækst, hvor forældrene havde problemer med at finde jobs og levede under strenge kår, mens de var på flugt.

”Selve krigen har ikke haft nogen indflydelse på mig, men det har selvfølgelig haft en stor betydning for min familie, som har været nødt til at flygte. Derudover har det været svært for dem at finde jobs. Men selvfølgelig har det påvirket mig, selvom jeg kun var omkring to år gammel, fordi jeg har kunnet mærke, hvordan mine forældre reagerede på det. Siden hen har de også fortalt mig nogle historier fra dengang, som har gjort indtryk på mig.”

Han forklarer, at fodbolden har været et frirum for ham, hvor han kunne glemme sine problemer for en stund og blot leve i nuet og have det sjovt med læderet.

”Når jeg har spillet fodbold, har jeg altid har følt mig bedst tilpas, fordi man havde det sjovt med det. Det har altid været sådan, at hvis man havde nogle problemer eller lignende, så fik fodbolden det bedste frem, så man derved glemte problemerne. Men det er klart, at min barndom har været meget forvirrende, fordi man som lille lægger meget mærke til, hvad andre får og hvad man selv får, så derfor har jeg tidligere tænkt en del over, hvorfor jeg ikke fik det, som de andre fik.”

Han startede med at spille fodbold i en flygtningelejr på Fanø og lidt senere i Fanø Boldklub, men han husker kun ganske svagt, hvordan det var at spille fodbold på den lille danske ø, der ligger ud fra fiskerbyen Esbjerg i Vadehavet.

”Jeg var tre år, da jeg startede i klubben. Så derfor husker jeg kun den periode meget svagt. Min første træning var en indendørstræning, hvor jeg skulle spille med nogen, som var væsentligt ældre end mig selv. Det var mest for sjov, så niveauet var ikke specielt højt.”

Herefter gik turen for det unge angrebstalent til B1908 på Amager, men han skiftede sidenhen sammen med sin daværende træner, Torben Aakjær, til Herfølge Boldklub. Han fik debut på Herfølges førstehold i en alder af blot 16 år, og han er tydeligvis meget taknemmelig for den tillid, klubben viste ham i så ung en alder.

”Jeg kan selvfølgelig takke klubben utroligt meget for alt, hvad de har gjort. Før jeg skiftede til Herfølge, var der meget snak omkring, hvor jeg skulle hen, og der var mange klubber indblandet, hvor blandt andre Brøndby og KB var nogen af dem. Men jeg foretrak Herfølge, fordi min gamle træner Torben Aakjær skiftede dertil, så tog han mig med. Siden jeg tiltrådte i klubben har de alle sammen taget godt imod mig, og de har gjort en masse for mig. De har troet på mig fra dag ét, og det var hele tiden planen, at jeg skulle rykke op på deres førstehold. Og så viste det sig heldigvis, at jeg var både dygtig og god nok til at spille for deres bedste hold. Men at de viste mig den store tillid og ville bruge mig, var rigtigt stort.”

Herfølges sportschef, Per Rud, har altid været begejstret for Saric' kvaliteter på banen, men han understreger, at den unge angriber er støbt af noget unikt.

”Nogle mennesker har det ligesom i generne, at kunne behandle en bold helt fantastisk. Selvfølgelig er han også nået dertil i dag, fordi han har trænet rigtigt meget og har haft en supergod udvikling, men jeg vil også godt sige, at det hovedsageligt handler om et stort talent fra barnsben.”

”Det, han først og fremmest har kvaliteter i, er hurtighed, teknik og kombinationen af at kunne gøre tingene hurtigt. Han er fantastisk til at vende med bolden, han er fantastisk på førsteberøringer og han har det offensive blik for holdkammeraterne. Han er det, jeg vil kalde en rigtig ti'er, men han kan også sagtens spille på kanten, og så har han næse for afslutninger, hvilket blot er en håndfuld af hans styrker,” siger Rud og fortæller videre, at man hurtigt kunne se, at den dengang 12-årige dreng havde en stor fremtid for sine fødder, da folk omkring klubben kunne se, at han var noget ud over det sædvanlige.

I Herfølge udviklede Nikola Saric sig til en af landets allerbedste i sin årgang 1991. Dette kæmpe potentiale blev også hurtigt spottet af Europas absolut største klubber. Således blev han af Tottenhams daværende sportsdirektør, danske Frank Arnesen, inviteret til en prøvetræning i London-klubben.

I 2005 var de spanske giganter, FC Barcelona, så ude med snøren efter det danske stortalent. Efter en prøvetræning tilbød katalanerne ham således en kontrakt, men den dengang 14-årige Saric, valgte i samråd med sine forældre at blive i Herfølge og fortsætte udviklingen i det sjællandske, fordi han og hans rådgivere, mente, at han endnu var for ung til at rejse til et fremmed land.

”Jeg talte først med mine forældre og Per Rud (sportschef i Herfølge, red.), og vi fik nogle rådgivere på, og de sagde alle sammen, at det var for tidligt at skifte, fordi jeg kun var 14 år. Det var et stort spring i så ung en alder at rejse alene. Hvis skiftet skulle blive en realitet, var mit valg, at jeg enten kunne rejse alene eller med min familie, men jeg synes, at det ville være alt for hårdt i så ung en alder at tage af sted alene, og jeg synes, at hvis mine forældre endnu en gang skulle rejse til et andet land, så skulle de starte fra nul igen, hvilket jeg mente, ville være for hårdt for dem. Der var mange tanker omkring det, men hovedårsagen var, at jeg var for ung.”

Saric fik sin debut på Danmarks U/16-landshold tilbage april måned i år 2007, hvor de mødte Castelo Brancos U/18 regionshold i Portugal, hvilket blev betegnet som en uofficiel landskamp. Nikola blev udskiftet efter 75 minutter, men han har stadig gode minder fra sin debut på ungdomslandsholdet.

”Det var sjovt at prøve. Man har altid spillet unionsstævner i Vejle, og altid håbet, at man skulle komme på landsholdet snart. Derfor var det helt vildt fedt at få sin første kamp. Men man skulle selvfølgelig vænne sig til tempoet. Så det var meget anderledes i forhold til klubfodbold, fordi tempoet var meget højere og dem, man møder i udlandet, spiller for det meste i væsentligt større klubber, end man selv gør.”

Tre måneder senere blev han rykket op på U/17-landsholdet, hvor han i alt nåede at spille 13 kampe. Hans store talent blev også prisbelønnet, da han modtog Arlas Talentpris for U/17 i efteråret 2007. En pris, som blandt andre Nicklas Bendtner også modtog, da han spillede for U17-landsholdet. Saric blev meget overrasket, da han blev kontaktet af sin far, som kunne viderebringe ham den glædelige nyhed. Han beskriver det som en meget surrealistisk oplevelse.

”Jeg var i Herfølge på daværende tidspunkt, og jeg kan huske, at min far ringede til mig og sagde, at jeg havde fået prisen. Jeg vidste ikke rigtigt, om jeg skulle tro på det, fordi man havde hørt alle de store talenter få den. Jeg vidste godt, at jeg var kandidat til prisen, fordi jeg havde spillet godt, hvilket jeg havde fået at vide af min ungdomslandstræner. Men jeg tvivlede meget på det, fordi der også er mange gode spillere på min årgang. Så der var mange kandidater til den, men det var rigtigt stort for mig at få den.”

Arlas Talentpris har haft en stor betydning for Saric siden hen, da det har bekræftet ham i, at det er det rigtige han gør, når han snører sine støvler og løber ud på grønsværen for at levere sit bedste hver gang.

”Prisen har hjulpet mig på helt vildt mange måder. Først og fremmest som et bevis på, at jeg godt kan leve op til forventningerne og at jeg er god nok, samt at alt det hårde arbejde, man har lagt i det, har givet bonus. I de svære perioder kan man også bruge det til at motivere sig selv og sige ’Jamen, jeg er god, ellers havde jeg ikke fået prisen’. Så den kan helt klart hjælpe én.”

Saric mener selv, at hans udvikling for alvor tog fart i Herfølge, da hans tidligere klubber ikke havde de samme ressourcer til at højne hans spil i samme grad.

”Jeg spillede i B1908 før jeg skiftede til Herfølge, og det er en meget lille klub. Vi havde ikke så meget. Vi havde en god overgang, hvor vi havde Torben (Aakjær, red.) som træner også. Men de havde hverken pengene eller ambitionerne til at blive nogen særlig stor klub. Så jeg kunne tydeligt mærke, at min udvikling tog fart, da jeg skiftede. Man fik mere modstand til træning og alt var på et højere niveau. Og da jeg kom op på førsteholdet, så fortsatte det hele bare. Så det har gået rigtigt meget fremad i Herfølge, men min knæskade satte selvfølgelig en stopper for min udvikling for en stund.”

Læs anden del af portrættet ved at klikke her. Nikola Saric giver blandt andet sin opskrift på, hvordan man når så langt i karrieren på så kort tid, som han har formået. Derudover løfter han sløret for, hvilket A-landshold, han ønsker at spille på i fremtiden, da både Bosnien og Serbien har været i spil, såfremt han ikke kunne spille for det danske landshold


Portrættet er udarbejdet af Casper Lohse, Thomas Mørch og Peter Christensen.


Billederne er venligst udlånt af DKElite.dk