TotalBold.dk fejrer DBU’s 100 års jubilæum igennem en artikelserie, som er udarbejdet af TotalBold.dk’s skribent, Ronni Bødker. De kommende dage vil vi bringe en artikel, som strækker sig fra begyndelsen af historien og til i dag.

Dansk fodbolds første guldalder

Efter den pæne succes, danskerne havde opnået ved OL i London i 1908, lå landsholdsfodbolden død i et stykke tid. Der skulle gå to år før den næste landskamp blev spillet, denne gang på hjemmebane, for første gang i en officiel kamp.

Det var en venskabskamp mod Englands amatørhold, et hold der flere gange siden har været modstanderen, i en kamp, der ender med en dansk sejr på 2-1. I disse perioder var det ikke landskampe, der blev spillet flest af, også fordi det var dyrt at komme fra f.eks. Danmark til Frankrig for at spille fodbold.

Så mellem OL-slutrunderne i 1908 og 1912 blev der kun spillet to landskampe, den førnævnte på hjemmebane og igen i 1911, hvor Danmark spillede mod Englands amatører igen, denne gang dog på udebane, hvor det blev til det blot andet nederlag, dog også i kun fem officielle kampe.

Det specielle ved denne kamp er at Danmark for første, sidste og eneste gang bruger en markspiller i målet, da den oprindelige målmand, Sophus Hansen (Frem), bliver skadet under kampen. Der blev godt nok foretaget en udskiftning, men det var Ivar Lykke, der kom ind i stedet for, og han var fløjhalf. Derfor ender Svend Aage Castella i det danske mål.

Samme år som denne historiske kamp, bliver dørene slået op til det senere danske nationalstadion, Idrætsparken, i København. D. 25. maj 1911 spilles officiel åbningskamp mellem KB/B93 og engelske Sheffield Wednesday. Senere på året tropper 11.233 tilskuere op til kampen mellem et udvalgt københavnerhold og de skotske mestre, Glasgow Rangers. Dette var tilskuerrekord for en fodboldkamp i Danmark.

Danmarks næste store opgave var endnu en OL-slutrunde. Denne gang foregik det i Stockholm, Sverige i 1912. Dette år havde IFAB gjort det ulovligt for målmænd, at berøre bolden uden for straffesparksfeltet, for at give flere mål i spillet.

Om Danmark havde behov for dette efter sidste OL, er et godt spørgsmål, men de startede flot ud ved OL og vandt 7-0 over Norge i kvartfinalen og 4-1 over Holland i semifinalen. Men i finalen stod de overfor Storbritannien, for tredje OL-finale i træk. Og igen måtte danskerne forlade banen med et nederlag, selvom de scorede to gange mere end fire år før – for briterne scorede nemlig også to gange mere, og vandt kampen 4-2.

Det efterfølgende år var et skælsættende år for dansk fodbold. De første to danskere tog til udlandet for at spille fodbold, dog stadig som amatører, hvilket gjorde dem i stand til at stille op for landsholdet, hvis det blev nødvendigt.

De to spillere det handler om er ti-måls-skytten fra OL 1908, Sophus ”Krølben” Nielsen, der optræder for tyske Holstein-Kiel og den første danske stjerne i udlandet, Nils Middelboe, der spiller tolv år for den professionelle engelske klub, Chelsea Football Club, hvor han sågar ender med at være anfører.

Det andet store skælsættende, der sker i dansk fodbold i 1913, er oprettelse af en Danmarksturnering. Eftersom fodbold var ved at have fat i hele landet, ønskede DBU en national turnering, som de altså indførte med den første mester i 1913. Turneringen er forløberen for det Danmarksmesterskab, der kendes i dag.

Turneringen blev afgjort med et slutspil, med de forskellige regionale mestre, hvor der til sidst ville være en dansk mester. De første mange år blev vinderen af turneringen KB, faktisk skal der gås helt frem til 1920, for at finde den første danmarksmester, der ikke var KB, men mesterskabet forblev i København, da AB vandt turneringen.

1913 bød også på indlemmelsen af FIFA i IFAB, hvilket betød, at verdensforbundet nu havde en finger med i spillet angående spillets regler og love. De fik dog ikke nok stemmer til at bestemme egenrådigt, 75 % skulle være enige, hvis en lov skulle gennemføres, og Irland, England, Skotland og Wales havde alle en stemme, mens FIFA havde fire.

Første verdenskrig

At første verdenskrig huserede i årene 1914 til 1918, havde ikke den store indflydelse på den nyoprettede danmarksturnering, men til gengæld fik landsholdet ikke mulighed for at komme i den fjerde OL-finale i træk i 1916, da legene i Berlin blev aflyst på grund af de verserende krige i verden.

Men Danmark fortsætter med at spille landskampe, så i denne periode og de første år der fulgte efter, er der flere historiske begivenheder.

• 1914: 18.500 tilskuere overværer en landskamp mod England.

• 1915: Svend Aage Castella scorer det første danske straffesparksmål i 8-1-sejren over Norge.

• 1917: Danmark spiller den hidtil eneste landskamp med dansk dommer, da den hollandske dommer ikke kan komme frem på grund af krigen. Svenskerne foreslår den danske dommer, dr. Hagbart Vestergård.

• 1919: Selvom krigen er slut, er der stadig problemer i hele Europa. Men da Danmark den 5. juni vinder 3-0 hjemme over Sverige, sætter Sophus Hansen fra Frem en ikke ubetydelig rekord, da han, som den første herhjemme, formår at spille 25 landskampe.

• 1921: Carl ”Skoma’r” Hansen bliver den første danske spiller, der får en professional kontrakt. Han skifter fra B1903 til, det på det tidspunkt, verdens bedste klubhold, Glasgow Rangers i Skotland. Hermed også den første transfer med en dansk spiller, da B1903 får £20 for at lade ham tage af sted.

Danmark deltog igen vel OL i 1920 i Antwerpen, Belgien, men tabte skuffende sin indledende kamp til Spanien. I 1924 blev DBU uenige med IOC omkring kompensation til spillere, IOC ville nemlig ikke acceptere, at noget sådan fandt sted. Dette betød, at Danmark ikke kunne stille med sit bedste hold, og derfor valgte DBU ikke at stille op, på trods af at indbydelsen forelå. Dette skulle gentage sig fra dansk side igen i 1928 i Amsterdam og 1936 i Berlin. Grunden til det ikke skete i 1932 er, at der ingen olympisk fodboldturnering fandt sted dette år, den eneste OL-turnering uden fodbold på programmet.

Mellemkrigstiden og Verdensmesterskaberne

Efter syv kampe i træk, hvor landsholdet ikke havde vundet en kamp, skulle der ske drastiske ændringer, for at komme på ret køl igen. Stimen havde blandt andet budt på det første hjemmebanenederlag, i en kamp mod Tjekkoslovakiet. Det blev herefter besluttet, at der som udtagelse til landskampen mod Schweiz i 1923, ville blive spillet en kamp mellem København og Provinsen.

Denne kamp endte med en 9-1-sejr til københavnerne, men provinsens målscorer fik dog tilkæmpet sig en plads på holdet. Dette betød at Thorvald Schultz, som målscoren hed, blev den første jyde på det danske landshold. Eksperimentet viste sig også at være en succes, da Schweiz blev besejret med 3-2.

I 1925 forekom en vigtigt ændring i reglerne. Offside-reglen blev nemlig revideret, så det nu betød, at der ikke længere var offside, hvis bolden blev modtaget bag den tredjesidste forsvarsspiller, men nu var det først efter den næstsidste spiller, der kunne dømmes offside. Sammen med den regelændring, der kom i 1920, hvor det ikke længere var muligt at stå offside ved et indkast, kom der flere mål i spillet, hvilket var hensigten med disse ændringer.

De følgende år sker der ikke det store i dansk landholdsfodbold. De ting der er værd at bemærke er dog, at der skal spilles hele 61 landskampe, inden der i kamp nummer 62 IKKE er en spiller fra KB med. Dette sker i 1927. Samme år oprettes Danmarksturneringen for første gang. Som tidligere nævnt har der dog været en danmarksturnering siden 1913, men dette er den turnering, der er den egentlige forløber til den turnering, vi kender i dag. Turneringen var bygget op således, at der blev spillet i fem kredse med fire hold i hver, og det bedste hold fra hver kreds kom med i finalerunden.

Det første år blev der dog ikke fundet en vinder, da B1903, Frem og B93 alle endte på seks point i finalerunden. Det var ikke forudset af DBU, der derfor ikke vidste, hvem der skulle kåres som vinder. Det blev besluttet, at der skulle omkampe til, men det ville Frem og B93 ikke deltage i, og da B1903 ikke ville vinde mesterskabet på den måde, blev DBU nødt til at annullere den første sæson. Til 1928/1929-sæsonen blev det indført, at målforskellen ville være afgørende for det endelige resultat, så der ikke igen ville opstå en situation som den fra 1927/1928.

FIFA havde, siden oprettelsen, tænkt tanken, at der skulle være et mesterskab for de bedste landshold i verden. Hidtil havde den olympiske turnering fungeret som en form for et uofficielt verdensmesterskab, men i 1930 skulle det ændre sig. Uruguay havde dette år 100 års jubilæum som selvstændig nation og da landet samtidig havde vundet de sidste to olympiske turneringer, valgte de at komme med et bud på at holde den første slutrunde.

Da Uruguay tilbød en masse økonomiske fordele, såsom at alle deltagende lande ville få del i et eventuelt overskud, mens de selv ville stå for et eventuelt underskud, besluttede FIFA i 1929, at holde turneringen i det sydamerikanske land.

Mange europæiske lande havde sagt ja til at deltage i turneringen, men på grund af den økonomiske krise, der fulgte i kølvandet på det store krak på Wall Street i New York den 25. oktober 1929, måtte mange lande trække sig igen. Samtidig skulle klubberne afgive deres bedste spillere i to måneder, hvilket de ikke var interesseret i, så til slut deltog kun Frankrig, Rumænien, Jugoslavien og Belgien fra Europa, i kampen om Jules Rimet-trofæet.

I trediverne sker der ikke de store udviklinger i dansk fodbold. Medens der sker store ændringer i verdenssamfundet omkring Danmark, såsom Stalin kommer til magten i det nye Sovjetunionen, Hitler kommer til magten i Tyskland, Mussolini i Italien osv., står lille Danmark stille. Vi har for nyligt mistet Island, men ellers er alt ved det gamle, vi regeres af Kong Christian X og statsminister Thorvald Stauning.

I IFAB var det besluttet, at spillets regler skulle revideres, da de formuleringer, der var i loven, ikke var tidssvarende, da de var skrevet på victoriansk engelsk. Derfor blev en ny og forbedret udgave af ”The Laws Of The Game” introduceret i 1938, en udgave, der skulle vise sig at være brugbar i mange år fremover.

Fodbolden blev så småt større og større i Danmark, hvilket også indikeres af at den første udekamp bliver transmitteret i radioen i 1933. En anden indikation er det faktum, at der i 1938 for første gang flyves til en udebanekamp, da der flyves til Helsinki i maskinen ”Dania” for at spille mod Finland. Af negative ting, kan nævnes det store nederlag i Breslau til Hitlers Tyskland i 1937. Her fik Danmark det største nederlag til dato for et dansk landshold, da spillerne forlod banen med et 8-0-nederlag.

I årtiets sidste år, året inden Danmark kom med i anden verdenskrig, havde Dansk Boldspil Union 50 års jubilæum, hvilket blev markeret med en nordisk turnering i Idrætsparken. Norge, Sverige og Finland deltog i fejringen af forbundet. Turneringen endte med en dansk finalesejr på 6-3 over Norge, efter Finland var blevet slået 5-0 i semifinalen.

Anden verdenskrig

Krigen i Danmark begyndte d. 9. april 1940, da nationen blev invaderet af tyske tropper. Det betød at der ikke blev spillet så mange forskellige landskampe i hele perioden fra 1940 til 1945. Faktisk blev der kun spillet landskampe mod Norge, Sverige og så selvfølgelig besættelsesmagten Tyskland. Alt i alt var disse kampe fordelt på fire kampe mod Norge, alle efter besættelsesperioden var overstået, to kampe mod Tyskland og elleve kampe mod Sverige. To af kampene mod Norge var U21-landskampe, hvilket den sidste af kampene mod Sverige i øvrigt også var. Så dermed var U21-landsholdet født.

Den sidste landskamp under besættelsen blev faktisk spillet helt tilbage i sommeren 1943 mod Sverige. Grunden til dette var, at tilskuerne, efter den danske og svenske nationalmelodi havde lydt, spontant sang den norske. Dette fandt besættelsesmagten som værende en provokation og tillod derfor ikke flere landskampe.

Men i denne mørke tid udsprang en af de ideer, der stadig bruges i dansk fodbold i dag, nemlig U16-stævnerne mellem lokalunionerne. Idémanden var DBU’s daværende formand, Leo Frederiksen. Han mente, at der var brug for noget særligt for de unge talenter, ”morgendagens mænd” som han kaldte dem. Og derfor så disse stævner dagens lys i maj 1942. Jylland ender med at vinde turneringen med en 3-1-sejr i finalen over København.