Наши партнеры

Menu



Endrick scorede for Brasilien: Præcis som i FIFA

Andet fodbold

Det brasilianske stortalent Endrick kom på tavlen i holdets 1-0-sejr over England på Wembley, og det var helt som i FIFA, sagde angriberen efter kampen.

Lørdag aften måtte England se sig slået på hjemmebane med 1-0, da man tabte til det brasilianske landshold på Wembley i London.

Her kunne det bare 17-årige stortalent Endrick score sejrsmålet for udeholdet i kampens slutfase, og efterfølgende var han meget stolt af sin bedrift.

Det fortalte den unge brasilianer efter kampen.

“Det er fantastisk. Jeg har spillet karriere i FIFA, hvor jeg også scorede mit første mål for Brasilien her på Wembley,” udtalte Endrick til Fabrizio Romano og fortsatte:

“Jeg blev ved med at tænke på det, så det var dejligt. Det er ganske enkelt et utroligt øjeblik for mig,” lød det fra den lovende angriber.

Endrick spiller i øjeblikket i Palmeiras, før han skifter til Real Madrid til sommer.



Kommentér



Top-menu
Menu