Den brasilianske midterforsvarer Thiago Silva har meddelt, at han forlader Chelsea til sommer, hvor hans kontrakt med London-klubben udløber.
39-årige Thiago Silva takker af i Chelsea til sommer.
Det bekræfter han overfor klubbens hjemmeside, hvor han sætter ord på sin afsked efter fire år i den blå trøje.
“Chelsea betyder meget for mig. Jeg kom hertil med den hensigt kun at blive i et år, og det endte med at blive fire år. Ikke bare for mig, men også for min familie,” udtaler Silva og uddyber:
“Mine sønner spiller for Chelsea, så det er en kilde til stor stolthed at være en del af Chelsea-familien – bogstaveligt talt, fordi mine sønner er her,” siger stopperen.
“Jeg håber, at de kan fortsætte deres karrierer her i denne sejrrige klub, som mange spillere ønsker at være en del af,” lyder det fra Thiago Silva.
Brasilianeren har været i klubben siden 2020.