Наши партнеры

Menu



Van Dijk om titelkampen: Vi skal nyde øjeblikket

Engelsk fodbold

Titelræset i Premier League er særdeles tæt i år, og ifølge den hollandske Liverpool-kaptajn Virgil van Dijk skal man huske at nyde øjeblikket.

Liverpool, Manchester City og Arsenal ligner alle stærke bejlere til det engelske mesterskab i denne sæson.

I skrivende stund er det blot to point, der adskiller de tre mandskaber, der stort set også har identisk målforskel.

Men midt i det hårde titelkapløb må man ikke glemme at nyde øjeblikket.

Det mener Liverpool-profilen Virgil van Dijk, der slet ikke havde forventet, at holdet ville ligge så godt til efter 24 spillerunder.

“Sidste år på dette tidspunkt havde vi aldrig regnet med, eller ikke aldrig, da man aldrig ved, hvad der sker, men vi havde slet ikke regnet med at stå i den her situation,” siger stopperen til klubbens hjemmeside.

“Vi skal bare nyde øjeblikket, og så skal vi alle sammen præstere og gøre vores del,” udtaler Virgil van Dijk.

Førerholdet Liverpool møder Brentford på udebane i næste kamp.



Kommentér



Top-menu
Menu