Patrick Mortensen har forlænget sin kontrakt med AGF frem til sommeren 2026, og den garvede angriber har stor motivation og nyder hver dag på banen.
AGF og Patrick Mortensen er blevet enige om at forlænge samarbejdet.
Det meddeler klubben på sin hjemmeside onsdag, hvor det fremgår, at den nye aftale løber frem til sommeren 2026.
Den 35-årige kaptajn er glad for forlængelsen.
”Det er med stolthed og taknemmelighed, at jeg kan fortsætte i den her fantastiske klub,” siger Patrick Mortensen til agf.dk og fortsætter:
“Og mest af alt stolthed over, at jeg har bragt mig selv i en situation, hvor jeg kan fortsætte med at spille fodbold og blive ved med at bevise, at jeg kan score mål,” udtaler angriberen.
“Jeg har en stor motivation for blive ved med at spille fodbold og jeg nyder hver eneste dag på banen – så det er dejligt, at vi nu har fået det plads,” lyder det fra Patrick Mortensen.
AGF indtager en aktuel 4. plads i Superligaen.

d. 18/10/2025 22:58 |