Наши партнеры

Menu



Officielt: Manchester City henter Erling Haaland

Engelsk fodbold

Den norske landsholdsstjerne Erling Haaland er officielt blevet præsenteret som ny Manchester City-spiller. Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

For nogle uger siden oplyste Premier League-mestrene fra Manchester City, at de var blevet enige med Borussia Dortmund om et køb af 21-årige Erling Haaland.

Siden da har man ventet på, at de personlige detaljer blev forhandlet på plads, og det kapitel er nu afsluttet.

Således meddeler Manchester City på sin hjemmeside mandag, at de har hentet angriberen til klubben på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.

“Vi har holdt øje med Erling i adskillige år efterhånden, så vi er glade for at få ham til klubben,” udtaler fodbolddirektør Txiki Begiristain ifølge klubbens hjemmeside.

I den forgangne sæson optrådte Haaland 30 gange for Borussia Dortmund i alle turneringer, hvor det blev til 29 mål og otte assists.

Angriberen har desuden repræsenteret Norges A-landshold 21 gange med 20 scoringer til følge.



Kommentér



Top-menu
Menu