Наши партнеры

Menu



Medie: Tottenham og Eriksen har påbegyndt dialog

Engelsk fodbold

Tottenham har indledt en dialog med Brentford-profilen Christian Eriksen, som har kontraktudløb om en måned. Det melder transferjournalisten Dean Jones ifølge GiveMeSport.

Tilbage i januar-transfervinduet gjorde Christian Eriksen comeback i både Premier League og den professionelle fodboldverden, da han underskrev en kontrakt med Brentford.

Siden har den offensive midtbanespiller leveret på et højt niveau i Brentford-trøjen, mens han også har vist gode takter for det danske landshold.

Det har udmøntet sig i interesse fra blandt andre Tottenham og Manchester United, og særligt førstnævnte er seriøse i deres jagt på 30-årige Eriksen.

Transferguruen Dean Jones melder ifølge mediet GiveMeSport, at Spurs nu har påbegyndt samtaler med Christian Eriksen, som har kontraktudløb til sommer.

Med en plads i Top 4 kan Tottenham, hvor danskeren spillede fra 2013 til 2020, ovenikøbet tilbyde Champions League-fodbold i den kommende sæson.

Derfor kan Christian Eriksen meget snart igen være at finde på den helt store fodboldscene, hvis skiftet til Tottenham går igennem.



Kommentér



Top-menu
Menu