Наши партнеры

Menu



Medie: Liverpool kan hente Robert Lewandowski

Engelsk fodbold

Premier League-storklubben Liverpool kan blive Robert Lewandowskis næste destination, da polakken kender manager Jürgen Klopp fra Borussia Dortmund.

I sommeren 2023 har 33-årige Robert Lewandowski kontraktudløb med Bayern München, og bliver aftalen ikke forlænget, kan Bundesliga-giganten blive nødt til at sælge ham til sommer.

Derfor bliver den polske landsholdsspiller i øjeblikket sat i forbindelse med flere europæiske topklubber, blandt andre Manchester United og Chelsea.

Nu melder mediet Fichajes så, at endnu en Premier League-storklub i form af Liverpool er på banen i kampen om Bayern-stjernen.

Liverpool-manager Jürgen Klopp kender Lewandowski ganske udmærket fra deres fælles tid i Borussia Dortmund, hvor angriberen spillede fra 2010 til 2014.

Skulle The Reds ende med at hente polakken, kunne det potentielt være som erstatning for Roberto Firmino og Divock Origi, som begge bliver rygtet væk fra Anfield i øjeblikket.

Bundrutinerede Robert Lewandowski har scoret hele 45 gange i 37 kampe for Bayern München i indeværende sæson.



Kommentér



Top-menu
Menu