Наши партнеры

Menu



Medie: Giga-byttehandel kan sende Håland til United

Engelsk fodbold

Manchester United pønser angiveligt på en stor byttehandel, hvor man sender Anthony Martial til Borussia Dortmund i bytte for 21-årige Erling Håland. Det melder mediet Mundo Deportivo. 

Den norske landsholdsprofil Erling Håland er et brandvarmt navn i europæisk topfodbold denne sommer, hvor har har været sat i forbindelse med en lang række storklubber.

Det gælder blandt andet Bayern München, Liverpool, Chelsea, Real Madrid, FC Barcelona og Manchester United.

Og skal man tro mediet Mundo Deportivo, er sidstnævnte ude efter at signe den målfarlige Dortmund-komet i en opsigtsvækkende byttehandel.

Ole Gunnar Solskjær og co. skulle således pønse på at sende den 25-årige franskmand Anthony Martial til Dortmund, mens Håland så ryger den anden vej.

Martial har flere gange været meldt på vej væk fra United efter en skadesplaget sæson, og kantspilleren kan altså blive en brik i det puslespil, der kommer til at afgøre Erling Hålands fremtid.

Den unge nordmand har været i Dortmund siden tilbage i janaur 2020, da han skiftede til den tyske storklub fra RB Salzburg i Østrig.



Kommentér



Top-menu
Menu