
FC København-kaptajnen Zeca kommer efter sigende til at forlade klubben til sommer, hvor hans kontrakt udløber. Det beretter mediet Sport24.
Tilbage i sommeren 2017 skiftede Zeca fra den græske storklub Panathinaikos til FC København, men til sommer ønsker han at tage afsked med FCK.
Det melder Sport24.
34-årige Zeca ønsker efter sigende en ny og sidste udfordring, og derfor vil han forlade FCK ved sit kontraktudløb til sommer.
Den centrale midtbanespiller er angiveligt på udkig efter et eksotisk eventyr eller et comeback i græsk fodbold, lyder det.
Derfor har hverken FCK eller hovedpersonen selv nogen intentioner om at indlede kontraktforhandlinger, da grækeren altså ønsker en ny udfordring.
Zeca står samlet set noteret for 192 kampe for den danske hovedstadsklub, hvor han har kvitteret med ni mål og 13 assists.
Derudover har den rutinerede FC København-anfører spillet 33 kampe for det græske landshold med to scoringer til følge.