Наши партнеры

Menu



Medie: Erling Håland-skifte til City er på plads

Engelsk fodbold

Borussia Dortmund-angriberen Erling Håland har fået sin fremtid på plads, og han skifter til de forsvarende Premier League-mestre fra Manchester City.

Der har længe floreret mange rygter om, hvor den norske landsholdsspiller Erling Håland kommer til at spille efter sommerpausen.

Destinationer som Bayern München, Paris Saint-Germain, FC Barcelona og Manchester United har været nævnt, men det bliver ingen af dem, der henter ham.

I hvert fald melder det engelske medie The Athletic, at den 21-årige Dortmund-profil skifter til Manchester City, og at handlen er faldet på plads.

Parterne blev enige om de personlige vilkår i sidste måned, og nu er City så klar til at aktivere Hålands frikøbsklausul og købe ham fri.

Ifølge The Athletic ventes skiftet at blive offentliggjort allerede i denne uge, og Manchester City-fansene kan derfor godt begynde at glæde sig.

I denne sæson har Erling Håland scoret 28 mål i 29 kampe for Borussia Dortmund.



Kommentér



Top-menu
Menu