
Chelsea er i forhandlinger med Los Angeles FC om Pierre-Emerick Aubameyang, som stadig kan skifte til amerikansk fodbold, hvor vinduet stadig er åbent.
Der har været godt gang i svingdørene i Chelsea i det forgangne transfervindue, hvor man hentede en række spillere ind.
Derfor er der blevet øget konkurrence om spilletiden i London-klubben, og det har fået konsekvenser for Pierre-Emerick Aubameyang.
Angriberen er således blevet vraget til Graham Potters Champions League-trup, og nu er han på vej væk fra Stamford Bridge.
I hvert fald melder Relevo, at Chelsea og Los Angeles FC er i forhandlinger om den gabonesiske landsholdsspiller.
MLS-klubberne kan stadig handle spillere, selvom vinduet i England er lukket, og det åbner altså døren for et Aubameyang-exit.
FC Barcelona ønskede angiveligt at hente ham i januar, reglerne i La Liga forbød Xavi og co. at registrere ham.
33-årige Pierre-Emerick Aubameyang har kontrakt med Chelsea frem til sommeren 2024.