Наши партнеры

Menu



Lyngby-profil: VAR hører ingen steder hjemme

Dansk fodbold

Lyngby-anfører Marcel Rømer mener, at VAR først kun anvendes, hvis systemet virker 100% fejlfrit, og ellers skal man helt lade være med at bruge det.

Igen blev det VAR, der kom i fokus efter weekendens Superliga-opgør mellem Lyngby og Brøndby.

Her brød VAR-systemet sammen i første halvleg, hvilket betød, at det ikke fungerede i 17 minutter.

Og efterfølgende var Lyngby-kaptajn Marcel Rømer klar i mælet, da han blev spurgt ind til, hvordan det var at spille uden VAR.

“Jeg har sagt det før. Vi oplevede det også i Odense, hvor OB blev snydt ved en offside på Gytkjær op til vores mål,” sagde Rømer til bold.dk og fortsatte:

“Hvis vi skal have VAR, så skal det fungere, og så skal de have alle vinkler dækket – gerne med 20 kameraer rundt omkring, som kan afdække det hele,” udtalte anføreren.

“Så længe vi ikke har det, hører VAR ingen steder hjemme, som jeg ser det,” fastslog Marcel Rømer og uddybede:

“Jeg er klar over, at der er noget økonomi, der spiller ind, men man skal enten gøre det 100 procent eller lade helt være,” lød det fra Lyngby-profilen.

Opgøret mellem Lyngby og Brøndby endte 3-3.



Kommentér



Top-menu
Menu