Наши партнеры

Menu



Everton-spiller: Konaté skulle have haft rødt

Engelsk fodbold

Everton tabte i weekenden med 2-0 til rivalerne fra Liverpool, men ifølge Jarrad Branthwaite skulle hjemmeholdets Ibrahima Konaté have været udvist.

Liverpool besejrede lørdag Everton med 2-0 på Anfield i en kamp, hvor Ibrahima Konaté ikke var uheldig med at blive på banen.

Efter at have fået en advarsel begik franskmanden et frispark på Everton-angriberen Beto, men dommer Craig Pawson undlod at uddele den anden advarsel.

Det affødte store protester fra Everton, og nu langer forsvarsspilleren Jarrad Branthwaite ud efter kampens dommere.

“Beto var kommet forbi Konaté. Han havde allerede et gult kort. Det er klart til endnu et gult kort. Jeg ved ikke, hvordan det ikke giver et gult kort,” siger Everton-spilleren til The Athletic.

“Han (Beto, red.) kommer ned gennem midten af banen. Det er en mod en. Det er et kæmpe gult kort, men han (Pawson, red.) gav det ikke,” udtaler Branthwaite og tilføjer:

“Der er ingen konsistens hos dommerne. Jeg kommer ikke til at gå mere ind i det,” afrunder forsvareren.

Konaté blev udskiftet umiddelbart efter den kontroversielle episode.



Kommentér



Top-menu
Menu