Наши партнеры

Menu



Eriksen-kollaps blev overskriften på Finland-opgør

Andet fodbold

29-årige Christian Eriksen kollapsede kort før pausefløjtet i Danmarks indledende EM-opgør mod Finland, men Inter-stjernen meldes nu okay igen efter nogle hektiske døgn. 

Det var i sandhed alt andet end resultatet og spillet på banen, som kom i fokus under og efter Danmarks EM-kamp mod Finland i Parken.

Kort før pausefløjtet skete der nemlig pludselig det, at Christian Eriksen faldt om, og der måtte hurtigt iværksættes en livsvigtig behandling af den danske Inter-spiller.

Eriksen blev hurtigt kørt på hospitalet, hvor der efter kort tid kom en melding om, at han efter omstændighederne havde det okay.

Det var en stor lettelse for både fans, spillere og andre omkring Eriksen, og Finland-kampen blev efterfølgende genoptaget på baggrund af spillernes beslutning.

Her endte Danmark dog med et 1-0-nederlag til Finland, og UEFA er siden blevet heftigt kritiseret for at have ladet kampen blive genoptaget så kort tid efter.

Danskerne skal i aktion igen torsdag, hvor Belgien venter om modstander.



Kommentér



Top-menu
Menu