Наши партнеры

Menu



Efter startdebut: Eriksen kåret til kampens spiller

Engelsk fodbold

Den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen fik lørdag sin startdebut for Brentford, og efter kampen blev kreatøren kåret til kampens spiller af BBC’s læsere.

For første gang siden sidste sommers EM-slutrunde startede Christian Eriksen inde i en gældende kamp, da Brentford tørnede sammen med Norwich i et vigtigt bundbrag i Premier League.

Den 30-årige midtbanespiller leverede en stærk indsats og hjalp sit hold mod en 3-1-sejr på Norwich’ hjemmebane, som kan vise sig at blive vital for danskerklubbens overlevelse.

Selvom Eriksen ikke selv scorede eller assisterede i opgøret, blev kan stadig storrost af såvel eksperter som BBC’s læsere, der valgte ham til kampens spiller.

Den tidligere Tottenham-profil blev givet en score på 9,25 af mediets læsere, hvilket var det højeste af alle og dermed kårede Eriksen til banens bedste.

Christian Eriksen og Brentford ligger i øjeblikket på 15. pladsen i Premier League, og næste opgave venter på lørdag, hvor man tager imod Burnley i endnu et vigtigt bundopgør.



Kommentér



Top-menu
Menu