Наши партнеры

Menu



Chelsea og Villarreal sikrer europæiske triumfer

Champions League

Chelsea kan nu kalde sig Champions League-vindere efter deres 1-0-sejr over Manchester City, mens Villarreal slog Manchester United og vandt Europa League

Andreas Christensen startede ude, da Chelsea og Manchester City tørnede sammen i den netop afsluttede sæsons udgave af Champions League-finalen.

Den danske landsholdsspiller kom dog ind kort før pausefløjtet, idet brasilianske Thiago Silva måtte forlade banen ved stillingen 0-0.

Her kunne stopperen kort tid efter sin indskiftning se sin tyske holdkammerat Kai Havertz score til 1-0, hvilket også blev kampens slutresultat.

Dermed sikrede Thomas Tuchel og co. Champions League-trofæet, men det blev til gengæld ikke til en engelsk triumf i Europa League.

Manchester United skulle op imod spanske Villarreal, men De Røde Djævle måtte se sig slået efter en lang straffesparkskonkurrence.

Her scorede alle spillere på nær én, David de Gea, som brændte det afgørende spark, som endte med at sikre Unai Emery og Villarreal titlen.

Det bliver således Chelsea og Villarreal, der skal tørne sammen i den næste Super Cup.



Kommentér



Top-menu
Menu