Наши партнеры

Menu



Avis: Schmeichel har indgået aftale med Nice

Engelsk fodbold

Den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel har takket ja til at skifte til Ligue 1-klubben Nice, hvor landsmanden Kasper Dolberg er på kontrakt.

Efter 11 år i klubben tyder alt på, at 35-årige Kasper Schmeichel meget snart er færdig i Leicester.

I hvert fald skriver den franske avis L’Equipe, at målmanden er nået til enighed med Nice om en aftale.

Skiftet er dog efter sigende betinget af, at Leicester kan nå at finde en erstatning for den bundrutinerede dansker.

Det forlyder også, at Schmeichel vil kunne forlade The Fixes kvit og frit, selvom hans kontrakt gælder til 2023, hvis bare de får fundet en afløser.

Kasper Schmeichel har samlet set repræsenteret Leicester 477 gange siden ankomsten i 2011, og han har vundet både Premier League og FA Cuppen med klubben.

Den tidligere Manchester City-keeper har desuden spillet 84 landskampe for Danmark, siden han fik sin debut helt tilbage i februar 2013.



Kommentér



Top-menu
Menu