Cristiano Ronaldo har efter sigende afvist et giga-tilbud fra saudiarabiske Al-Hilal, der ville betale ham svimlende ca. 1,8 millarder over to sæsoner.
Henover sommeren har 37-årige Cristiano Ronaldo været rygtet kraftigt væk fra Manchester United, men det er endnu ikke blevet til et exit.
Men ifølge den spanske avis Marca har angriberen i hvert fald ikke manglet økonomisk attraktive tilbud.
Avisen beretter således, at den saudiarabiske klub Al-Hilal har tilbudt Ronaldo en kontrakt, hvor han kunne tjene 242 millioner euro over to sæsoner.
Det svarer til i omegnen af svimlende 1,8 millarder danske kroner.
Ronaldo har dog valgt at afvise tilbuddet for at blive i United, da han vil spille på højt niveau og kæmpe for sin chance under manager Erik ten Hag.
Ifølge den spanske avis spiller det også en rolle, at den 37-årige superstjerne naturligvis gerne vil til VM med Portugal senere på året.