
Manchester United-manager Rúben Amorim tager den danske angriber Rasmus Højlund i forsvar, idet han ikke mener, at holdet ikke hjælper angriberne.
Rasmus Højlund har kun scoret to mål i denne sæson i Premier League, men nu tager Rúben Amorim danskeren i forsvar.
Manchester United-manageren mener således ikke, at holdet hjælper Højlund.
“Jeg synes, det er tydeligt, at vi som hold ikke hjælper Rasmus. Vi skaber ikke særlig mange chancer. Vi har en mangel på trussel, og det kan man mærke i kampene,” udtaler Amorim til The Athletic på et pressemøde og uddyber:
“Vi kan være på den sidste tredjedel, men man føler ikke, vi er farlige. Man kan også mærke det, når vi forsvarer lavt. Modstanderen er ikke altid bange for vores omstillinger,” forklarer manageren.
“Så min fornemmelse som træner er, at vi ikke hjælper vores angribere,” lyder det fra Amorim.
United indtager en aktuel 15. plads i Premier League.