Menu



Klumme: Jeg sætter min lid til Aston Villa

TotalBold.dk’s klummeskribent, Philip Blüdnikow, håber på, at Aston Villa kan fortsætte med at drille Premier Leagues top-fire. Han håber, at holdet kan hente mesterskabet i sidste ende, for at bringe noget uforudsigelse tilbage i den fysisk stærke liga.

Aston Villa har i denne sæson gjort det utænkelige og budt top-fire i England op til dans om medaljer. Og hurra for det!

Under den velfunderede manager Martin O’Neills ledelse har Aston Villa ganske uset men stille og roligt sneget sig op på et niveau, som stort set gør dem i stand til at hamle op med den sædvanlige kvartet af topklubber bestående af Liverpool, Arsenal, Chelsea og Manchester United, der ellers solidt sidder på første- til fjerdepladsen sæson efter sæson. En imponerende bedrift som kalder på klapsalver, og som også må behage den neutrale tilskuer, der længes efter en overraskelse i Englands bedste fodboldrække.

Bedriften er nemlig ganske usædvanlig i Premier League, hvor det i de senere år kun enkelte gange er lykkedes Everton og Tottenham drille de ellers sejrsvante topklubber. Men i skrivende stund ligger Aston Villa altså på fjerdepladsen foran Arsenal, som må se sig henvist til femtepladsen, á point med Manchester United og med overskuelige syv point op til Liverpools førsteplads.

Martin O’Neill har dygtigt formået, at opbygge et stærkt hold bestående af kvalitetsspillere, som ikke nødvendigvis har superstjernestatus, men hvis samlede sum af fodboldmæssige egenskaber er nok til at skabe et slagkraftigt mandskab.

Brad Friedel har i en årrække relativt ubemærket været blandt Premier Leagues allerbedste målmænd, garderhøje Zat Knight og anfører Martin Laursen binder forsvaret sammen sammen med den bundsolide højre back, Luke Young, mens turboraketterne, Ashley Young, James Milner og Gabriel Agbonlahor spiller med en næsten uhørt fandenivolskhed og aggressivitet.

Samtidig binder midtbanetrioen, Stilian Petrov, Gareth Barry og Nigel Reo-Coker på sikreste vis spillet sammen og tackler modstanderen groggy. Dertil kommer der navne som Wilfred Bouma, Steve Sidwell, Nickey Shorey, Carlos Cuéllar, John Carew, Marlon Harewood og Curtis Davies, der heller ikke bør kimses af. Et stærkt kollektiv med en bred vifte af solid kvalitetsspillere.

Holdets stabilitet og styrke har vist sig ikke bare i evnen til at hente point mod de hold, som det kræves, at man får sejr imod, hvis man skal være tophold, men også mod topklubberne har man vist imponerende vilje til at holde fast.

Fem kampe mod ”The Big Four” har indtil videre budt på tre uafgjorte, en sejr og kun et enkelt nederlag, hvilket bærer vidnesbyrd om lysten til standhaftigt at byde disse hold trods, senest bevist med en sidsteminutsudligning mod Arsenal, i en kamp som endte 2-2, efter Aston Villa ellers havde været bagud 2-0.

Det er dog tvivlsomt, om holdet ligefrem kan gå op og snuppe mesterskabet. Dertil mangler man formentlig det sidste gear og killer-instinkt i forhold til de andre tophold, selvom et januarindkøb af en god målsluger kunne ret op på det sidstnævnte. Samtidig må man passe på med at sælge profiler som Barry, Agbonlahor og Young, der alle er eftertragtede spillere.

Men hvis Aston Villa kan komme helskindet ud af det hårde juleprogram og transfervinduet, så vil spillerne måske begynde at vejre morgen- og medaljeluft, hvilket kan være med til at hjælpe dem til at sætte slutspurten ind og tage en sensationel top fire-placering, og sende dem i Champions League-kvalifikation.

En gedigen overraskelse på et tidspunkt hvor ”The Big Four”’s magt på de engelske fodboldbaner ellers synes ubegrænset. Aston Villa har i denne sæson tilsyneladende klassen og viljen til at lave om på den tilstand, og det er ganske kærkomment.

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.



Kommentér



Top-menu
Menu