Наши партнеры

Menu



George Weah, Liberia

Fulde navn: George Manneh Oppong Ousman Weah

Født: 1. oktober 1966

Landskampe/mål: 84 (12)

Verdensmesterskaber: Ingen

Afrikanske mesterskaber: Ingen

Klubber: Invincible Eleven, Tonnerre Yaoundé, AS Monaco, Paris Saint-Germain, AC Milan, Chelsea, Manchester City, Miami og Al-Jazeera

Kampe/mål i alt: 469 (191)

Klubtrofæer:

Tonnerre Yaoundé: Camerounsk mester – 1988

AS Monaco: Fransk pokalmester: 1991,

PSG: Fransk mester – 1994. Fransk pokalmester – 1993 og 1995. Fransk Liga-Cup vinder – 1995

AC Milan: Italiensk mester – 1995 og 1999

Chelsea: FA Cup – 2000

Hård opvækst

Liberias George Weah er en af de største afrikanske fodboldspillere gennem tiderne – hvis ikke den største. George Weah blev født og opvoksede i et slumkvarter i Liberias hovedstad, Monrovia. Dette var starten på et turbulent liv for afrikaneren, hvor krig i hjemlandet prægende ham meget i hans tid som professionel spiller.

Stort talent

George Weah, eller ”King George” som han bliver kaldt i hjemlandet, boede i sin barndom hos hans bedstemor, da forældrene døde meget tidligt. Han repræsenterede flere forskellige små klubber i hjemlandet, og han blev tidlig spottet som et stort talent. Da George Weah var 19 år, skiftede han til en af Afrikas førende klubber, camerounske Tonnerre Yaoundé. Efter kun to sæsoner i den afrikanske topklub, fik en af vor tids største talentspottere, Arsene Wenger, øje på den unge liberianer og fik ham til den daværende franske storklub, AS Monaco.

Allerede fra start kunne man se, at det var en rigtig klassespiller, den franske manager havde fundet denne gang. George Weah gik, på trods af sin unge alder, direkte ind i førsteholdstruppen, og imponerede alt og alle. I de fire år han nåede at spille for Monaco fik han 115 optrædener, og nåede at score 55 mål i den rød-hvide dragt. I sin tid i Monaco nåede den nye afrikanske stjerne, at vinde hæderen som ”Årets spiller i Afrika” for første gang. Det skete i 1989 – på det tidspunkt var Weah blot 23 år gammel. Det fik rivalerne fra Paris Saint-Germain øje på, og klubben skrev kontrakt med den unge George Weah i 1992. Opholdet var meget op og ned for George Weah, som fik en svær start i klubben. Efterhånden fik Liberias klasseangriber dog mere flow i spillet og i den sidste tid i den franske klub, viste han enestående spil. Det kronede han og PSG med to pokalsejre i 1993 og 1995 samt det franske mesterskab i 1994. Samtidig blev George Weah for anden gang i karrieren kåret som ”Årets spiller i Afrika” – det skete også i 1994.

Gennembruddet i Italien

I maj 1995 flyttede han så til den italienske mesterklub, AC Milan, hvor flere titler ventede om hjørnet. Livet i Milan var dog ikke én lang dans på roser, da George Weah i starten af sit ophold hos milaneserne mistede sin bedstemor. Den fysisk stærke angriber kom sig dog hurtigt over tabet, og han fik fantastiske mål og umulige afleveringer til se meget enkle ud. Dette gjorde, at han efter kun ét år i AC Milan blev kåret til verdens bedste spiller i 1995, og i samme sæson blev han for tredje gang udnævnt til bedste afrikanske spiller. Udover den personlige succes nåede Milan også at vinde det italienske mesterskab to gange med George Weah i truppen.

Nedturen – Der fik ham til at hjælpe andre

På trods af den enorme succes var Weah nervøs for den forværrede situation i sit hjemland, hvor borgerkrigen rasede. Dette var eventuelt medvirkende til, at han i en Champions League-kamp mod FC Porto nikkede Jorge Costa en skalle og brækkede hans næse – efter forsvarsspilleren havde sparket ham og var kommet med racistiske udtryk mod Weah. Det gav et halv års karantæne, som angriberen valgte at bruge på at fremme fodbolden i Liberia. Derudover blev han FN-ambassadør og forsøgte at få børnene til at glemme den krig, der var ved at ødelægge hans hjemland.

Den engelske udfordring endte uden succes

Men det var ikke de eneste problemer han måtte slås med, for knæene på Oppong – som hans rigtige navn er – gjorde, at han ikke kunne spille ret mange kampe for AC Milan. Derfor blev han i år 2000 udlånt til Chelsea, hvor han var med til at vinde FA Cuppen. Herefter kom han til Manchester City, hvor det kun blev til syv kampe, inden han vendte tilbage til Frankrig, nærmere bestemt Marseille. Det blev ikke til mere end et år i den franske klub, og efter et forgæves forsøg på at få Liberia med til VM, blev han lokket til at afslutte karrieren for Al Jazira i de forenede Arabiske Emirater. Forinden havde ”King George” dog også et kort ophold hos Miami.

Tiden efter bolden på banen

I 2002 sluttede en glorværdig karriere på fodboldbanen, men hans brændende ønske om at hjælpe Liberia gjorde, at han i 2005 opstillede som præsident. George Weah tabte dog valget, men hans hjerte vil altid brænde for Liberia.

Skrevet af Thomas Mørch



Kommentér



Top-menu
Menu